Luk

Luk

Vigtige point på spil i dansk duel i England

| International | 0 kommentarer

Der er danskerduel på programmet i England, hvor Philip Zinckernagel og Nottingham Forest skal op imod Barnsley og Mads Juel Andersen på en dag, hvor Randers tester formen af.

Tirsdag kan flere danskere komme i aktion rundt i Europa, hvor der både er belgisk og engelsk fodbold. 

I den belgiske række kan Victor Torp komme på banen for Kortrijk, når de skal på besøg hos Charleroi på Stade du Pays de Charleroi. Andetsteds i Belgien er der også mulighed for, at Andrew Hjulsager får minutter, da Gent skal op imod Oostende.

I England kan Nottingham Forest og Philip Zinckernagel spille sig tættere på playoff-pladserne i Championship, når de får besøg af Barnsley og Mads Juel Andersen, som i stedet jagter vigtige point i bundkampen.

Birmingham formåede i seneste runde endelig at vinde en kamp, og derfor skal Kristian Pedersen og co. forsøge at ride videre på bølgen i opgøret mod Peterborough.

I Africa Cup of Nations er der også to kampe på programmet, når der skal findes to hold, som skal videre til kvartfinalerne.

Her skal Senegal tage dysten op mod Kap Verde, mens Marokko og Malawi støder sammen i den anden ottendedelsfinale.

Desuden tester Randers FC formen af mod Skive IK, hvor kronjyderne har prøvespilleren Matthias Andersen med blandt de startende 11 spillere

Dagens højdepunkter:

13:00 Skive IK-Randers FC
17:00 Senegal-Kap Verde
18:45 Royal Antwerp-St. Truiden
20:00 Marokko-Malawi
20:45 Birmingham-Peterborough
20:45 Nottingham Forest: Barnsley
21:00 Charleroi-Kortrijk
21:00 Gent-Oostende


Af Raymund Nelausen
Torsdag 19. maj