Luk

Vikaren Rooney vil have permanent Derby-job

| Championship | 1 kommentar

Infoboks

Derby - Bristol City
Championship (30/01)
bet365 2,10 3,40 3,40

Wayne Rooney bekræfter, at han har ambitioner om at lande jobbet som Derby-manager permanent. Han er for tiden midlertidig chef med tre andre, mens han også spiller for klubben.

Derby fyrede i weekenden manager Phillip Cocu efter skuffende resultater, og derfor er Wayne Rooney i øjeblikket en del af en gruppe på fire trænere, som varetager træningen og sætter holdet.

35-årige Rooney fortæller torsdag, at han har ambitioner om blive Derby-manager på permanent basis.

- Jeg er ambitiøs, og selvfølgelig vil jeg ind i trænergerningen. Jeg ville ikke være en ambitiøs person, hvis jeg sad her og sagde, at jeg ikke ville have jobbet, siger Rooney til Sky Sports, inden han nuancerer:

- Lige nu er det en mulighed for os alle fire at prøve at lede holdet, så længe det nu er. Det er en mulighed for at vise de forskellige idéer, vi har, og en mulighed for at få holdet tilbage på sporet.

- Det har været en mærkelig uge, og vi må sige et stort tak til Phillip, som jeg har lært meget af i min første trænerrolle her. Men jeg tror, at udskiftningen var nødvendig. Vi har ikke haft en god periode, og det er en mulighed for mig, Liam, Justin og Shay for at bringe nye idéer og nærmest en ny identitet til holdet.

Rooney står for Derby-holdet med Liam Rosenior, Shay Given og Justin Walker.

Liam Rosenior har også udtrykt interesse for at overtage den permanente rolle i Derby.


Af Jonas Dalgård

1 kommentar

kimjen 00:26          
Just do It.
Søndag 24. januar
Lørdag 23. januar