Luk

Vild King-kasse sendte FCH-proffer ud i mørket

| Sydbank Pokalen | 3 kommentarer
Se målene her: Missil sætter AB i gang i pokalsejr over Helsingør
Wow: 17-årig AB-keeper laver verdensklasseredning - og begynder at svine sit forsvar til
'Hold da kæft et mål!': AB-back laver et GUDEKASSE ud af det blå - se den vanvittige scoring her
Av! Flyvende AB-kaptajn vælter ind i boldpige i pokalkamp - se det her
Vild King-kasse sendte FCH-proffer ud i mørket
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Seejou King satte med et formidabelt langskudsmål AB i gang mod FC Helsingør. Akademikerne slog nordsjællænderne med 2-0.

Forskellen på de to mandskaber var på papiret ganske stor, da AB tirsdag aften tog imod FC Helsingør i pokalturneringens første runde.

AB har ikke meget at rutte med på den økonomiske front, mens FC Helsingør trods nedrykning til 2. division har holdt fast i fuldtidsprofessionelle tilstande.

Det var dog ikke til at se i opgøret, som AB greb ganske optimistisk an, og klubben havde da også pæne chancer allerede i første halvleg – blandt andet et nærgående frispark fra Sylvester Seeger-Hansen.

FC Helsingør havde også en god mulighed til Lucas Lodberg, som fra en lidt spids vinkel fik sendt bolden i sidenettet.

Efter pausen var FC Helsingør egentlig dominerende på bolden, men ud af det blå tog Seejou King chancen lang, langt udefra efter 55 minutter og hamrede bolden helt op i hjørnet, hvor Mikkel Bruhn ikke kunne nå op – simpelthen et klassemål.

Bare seks minutter senere var den igen gal i Helsingør-enden. Netop indskiftede Albert Nørager fik bolden i feltet, tog et træk ind i banen, som snød Frederik Bay totalt, og så sparkede han bolden op i nettaget til 2-0.

FC Helsingør pressede på, men kunne ikke slå tilbage, og så vandt undertippede AB altså og er klar til anden runde i pokalturneringen.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Onsdag 21. august
Tirsdag 20. august