Luk

Vild stime: SE-fortet har holdt stand i et år

| 3F Superliga | 9 kommentarer

Infoboks

SønderjyskE - FC København
Superligaen Grundspil (29/11)
Bet25 2,80 3,55 2,33
Oddset 2,75 3,75 2,40
bet365 3,10 3,40 2,25

Når SønderjyskE spiller sin næste hjemmekamp, så har man gået et år uden et nederlag på hjemmebane. Lige nu er man på 12 hjemmekampe uden nederlag.

SønderjyskE har opbygget sig lidt af et fort på hjemmebanen i Sønderjylland, og det fik Brøndby blandt andre at mærke i weekenden.

Her satte Glen Riddersholms tropper en stopper for Brøndbys forrygende start på sæsonen, da Haji Wright og Alexander Bah med en kasse hver stod bag 2-0-sejren søndag.

Den sejr var 12. kamp i træk, at SønderjyskE gik fra hjemmebanen uden et nederlag, og det betyder, at, når SønderjyskE i begyndelsen af november tager imod AGF, så er det over et år siden, at Riddersholm og co. er gået fra hjemmebanen med et nederlag.

Sidst man prøvede et nederlag i egen hule var i oktober 2019, da AaB var på besøg.

Her kom SønderjyskE ellers foran på mål af Mart Lieder, men på de sidste 11 minutter vendte AaB kampen og vandt 3-1 på to mål af Mikkel Kaufmann og et enkelt af Kasper Kusk.

Af de 12 ubesejrede hjemmekampe er syv endt med sejr til SønderjyskE med den ene i Sydbank Pokalen over AC Horsens i sidste sæson.

Særligt i denne sæson har man taget en række store skalpe ved at slå FC Midtjylland, AaB og Brøndby IF i tre af tre hjemmekampe.

Herunder kan du se et overblik over SønderjyskEs hjemmeresultater i stimen.

SønderjyskEs hjemme-stime
DatoModstanderResultat
24/11/2019Lyngby2-2
8/12/2019Esbjerg2-1
16/02/2020Hobro3-1
8/3/2020OB1-1
7/6/2020Silkeborg2-2
10/6/2020AC Horsens (Sydbank Pokalen)2-1
14/6/2020Lyngby1-0
27/6/2020Silkeborg1-0
4/7/2020OB1-1
11/9/2020FC Midtjylland2-0
27/9/2020AaB3-1
18/10/2020Brøndby IF2-0

Af Jonas Dalgård
Lørdag 28. november
Fredag 27. november