LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

Vilde Aguero tangerede Shearer-rekord

| Premier League | 4 kommentarer
Se alle fem mål: City slider Newport op og booker FA Cup-kvartfinale
Man City og Liverpool i knivskarp mesterskabsduel: Dette hold kan afgøre mesterskabet
Alle søndagens mål i Premier League i ét klip - kig væk nu, Chelsea-fans
Klassisk Mike Dean: Gemmer kampbolden for hattrick-helten Agüero
Frimann analyserer kæmpe City-triumf: Det er dét, Guardiola står for
Vilde Aguero tangerede Shearer-rekord
Foto: Getty Images

Infoboks

Chelsea - Manchester City
Carabao Cup (24/02)
bet365 5,25 4,33 1,57
NordicBet 5,80 4,55 1,59
Oddset 5,30 4,30 1,55
Stream Chelsea – Manchester City på Eurosport Player
Advertisement
Sergio Aguero tangerede Alan Shearers rekord for flest hattrick i PL-historien, da han søndag var hovedpersonen i Manchester Citys 6-0-sejr over Chelsea.

Manchester City gav søndag Chelsea en ordentlig røvfuld i Premier League, da Pep Guardiolas tropper besejrede Maurizio Sarris mandskab med hele 6-0.

City var overlegne, men det var Sergio Aguero, som skilte sig mest ud fra mængden, da den lille argentiner scorede tre af Citys mål.

Tangering af Shearer-rekord
De tre scoringer var Agueros 11. hattrick i Premier League, og han tangerede dermed en anden målmagers rekord.

Det er således kun Alan Shearer, som har scoret lige så mange hattricks, og de to spillere ligger altså side om side i toppen af hattrick-tabellen.

Det var Agueros tredje hattrick i denne sæson, og angriberen, som kom til klubben i 2011, har i alt scoret 15 hattrick for City.

Sergio Aguero scorede også hattrick i seneste hjemmekamp, hvor Manchester City slog Arsenal med 3-1, og han er den femte spiller i Premier Leagues historie, som har scoret hattrick i to hjemmekampe i træk.

Det skete senest i 2010, hvor Chelsea-stjernen Didier Drogba først scorede tre gange i 8-0-sejren over Wigan, inden han gentog det i 6-0-sejren over West Bromwich.

Aguero skyder sig ind i fornem klub
30-årige Aguero har nu scoret 160 ligamål for Manchester City, hvilket er rekord i klubben.

Han er samtidig en af blot seks spillere i Premier Leagues historie, som enten har scoret eller lagt op til mindst 200 mål for samme klub.

Udover Agueros 160 mål for City, har argentineren også lagt op til 47 mål, og der er kun fem andre spillere, som også har været involveret i mere end 200 scoringer i én klub.

De øvrige spillere er Manchester Uniteds Wayne Rooney og Ryan Giggs, Thierry Henry for Arsenal og midtbanelegenderne Frank Lampard og Steven Gerrard for henholdsvis Chelsea og Liverpool.

Kilder: Transfermarkt, OptaJoe, SkySports.

mikkel@bold.dk



Stream Chelsea – Manchester City på Eurosport Player
Advertisement

Af Mikkel Nøhr
Onsdag 20. februar