Luk

Vilde De Bruyne har lagt op til 100 City-mål

| Manchester City | 0 kommentarer

Infoboks

Manchester City - Manchester United
Premier League (07/03)
Oddset 1,48 4,50 6,60
bet365 1,45 4,50 7,00

Kevin De Bruyne har i kampen mod Crystal Palace lagt op til sit mål nummer 100 for Manchester City.

Der er ikke nogen Premier League-spiller, der har lagt op til lige så mange mål, som Kevin De Bruyne har, siden han gjorde sit indtog i den bedste engelske række.

Faktisk er der ikke nogen, der er bare i nærheden, for spredt ud over alle turneringer har Kevin De Bruyne nu stået for 100 målgivende afleveringer, siden han skiftede til Manchester City i 2015.

Det er 31 flere end nogen anden spiller fra rækken, skriver BBC.

I Premier League står belgieren dermed noteret for 76 oplæg, hvilket desuden bringer ham i top ti over mest assisterende spillere i rækken på højde med Teddy Sheringham.

Belgieren lagde på flotteste vis op til John Stones' føringsmål i søndagens opgør mod Crystal Palace, da han med ydersiden lagde et millimeter præcist indlæg, som den engelske midterforsvarer udnyttede til fulde.

Det var samtidig Stones' første scoring for City og anden i Premier League overhoved.


Af Christian Ambæk
Fredag 5. marts