Luk

Vilde Onuachu med hattrick i storsejr

| Jupiler Pro League | 15 kommentarer

Infoboks

Eupen - Genk 1-4
1. Division A
9' 0-1 Junya Ito
14' 1-1 Stef Peeters
42' 1-2 Paul Onuachu
48' 1-3 Paul Onuachu
60' 1-4 Paul Onuachu

Paul Onuachu gjorde med tre kasser den store forskel, da Genk onsdag bankede Eupen med 4-1 i den belgiske liga. Han fører topscorerlisten suverænt.

Den tidligere FC Midtjylland-angriber Paul Onuachu har i den grad fundet målformen i Belgien, hvor han scorer mål på samlebånd i denne sæson.

Onsdag aften startede den store nigerianer igen på toppen for Genk, der nu måtte undvære Joakim Mæhle, som er skiftet til Atalanta, og Onuachu fik igen en hovedrolle.

Efter et tidligt mål til begge hold stemplede Onuachu ind med målet til 2-1 lige før pausen, og tre minutter inde i anden halvleg fordoblede han sin målkonto i kampen, da han udnyttede et straffespark.

Sådan ét fik han chancen for at sparke igen efter en times spil, hvor han også var sikker og fuldendte sit hattrick, og så stod der 4-1 til Genk, hvilket også blev kampens endelige resultat trods yderligere chancer.

Med sejren er Genk blot et enkelt point efter topholdet Club Brugge, mens Paul Onuachu i den grad udbygger sin føring på topscorerlisten.

Den 26-årige frontløber har nu scoret imponerende 18 kasser i lige så mange kampe i denne sæson. Nærmeste forfølger er Thomas Henry fra Leuven, der har scoret 13 gange.


Af Martin Schmidt

15 kommentarer

MikkelF 07:32          
Da lange Paul fik debut på Heden lignede han alt andet end en spiller med en flot karriere forude med de lange ukontrollerede lemmer, men nu ligner det, at han står foran den største karriere af den flok fra den nigerianske satsning. Mon ikke et fint sommerskifte venter? Flot.
!8r3nQ3 08:48          
"vilde".... scorer på 2 straffespark
Desrouleaux 08:56          
Det kunne også være at "Vilde" var set i lyset af, at han nu har lavet 18 mål i 18 kampe i en ret stærk liga? Mon ikke en PL-klub byder på til sommer, de har jo en del penge der skal bruges.

Uanset er det flot af Lange Paul.
ZidanPark 09:04          
Uanset er det flot af Lange Paul.
Lad os for Guds skyld kalde ham Store Paul fremover!

OT:

Helt eminent det han har gang i i Belgien i øjeblikket.
Selvom der var to scoringer på straffespark igår, så har han sat nogle habile kasser ind i løbet af sæsonen.
Han er god til at dele alle scoringer på sin Instagram-profil.

Han gav i øvrigt elektricitet til hans barndomsområde i Nigeria for kort tid siden.
Fortæller lidt om hvilke kår han kommer fra.
schmede 09:10          
Sindssygt! Han er lidt historien om humlebien der ikke ved, den ikke kan flyve.
NAsMaR 09:30          
Han er lidt historien om humlebien der ikke ved, den ikke kan flyve.
Bortset fra, nej.
MagnumSum 10:53          
Folk har det svært ved bare at sige: "godt gået"! Han gør det super godt! 18 mål i 18 kampe.
Tirsdag 26. oktober
Mandag 25. oktober