Luk

Vilde Osimhen sikrede et point mod Leicester

| Europa League | 3 kommentarer

Infoboks

Leicester - Napoli 2-2
Europa League Gruppe C
9' 1-0 Ayoze Pérez
64' 2-0 Harvey Barnes
69' 2-1 Victor Osimhen
87' 2-2 Victor Osimhen
90' 2-2 Wilfred Ndidi

Det lignede en sikker sejr på 2-0 til Leicester mod Napoli, men så dukkede Victor Osimhen op med to flotte mål, som sikrede 2-2,

Der var lidt af en storkamp på programmet i Europa League, da Leicester bød Napoli velkommen på King Power Stadium i den 1. runde.

Englænderne havde, som i weekenden, både Kasper Schmeichel og Jannik Vestergaard med fra start på de bagerste pladser.

De to danskere og co. fik en drømmestart på den svære kamp. Harbey Barnes fandt Ayoze Perez i dybden, hvorefter spanieren smækkede 1-0-føringen i nettet.

Napoli sad på begivenhederne i første halvleg, og Hirving Lozano måtte se en stor chance blive reddet af Kasper Schmeichel lige før pausen.

I anden halvleg troede Patson Daka, han havde scoret for englænderne, men et VAR-tjek annullerede scoringen for offside.

Få minutter forblev dommerens fløjte tavs, da Havey Barnes blev sendt afsted på kanten. Efter et par finter hamrede han bolden over i det lange hjørne til 2-0.

Danskerne hængt til tørre

Spændingen kom tilbage i kampen få minutter efter. Victor Osimhen chippede bolden over sig selv og Vestergaard, hvorefter han lobbede bolden over Schmeichel til 1-2.

Den nigerianske angriber var dog ikke færdig endnu. Efter 87 minutter sparkede Marco Politano et indlæg ind i feltet, hvor Osimhen steg til vejrs og scorede til 2-2, der blev kampens slutresultat.

Et flot comeback, som fik temperamenterne i kog hos Leicester, som fik Wilfred Ndidi udvist i overtiden for en høj albue.

 

 



 



 


Af Theis Fischer Brandt
Mandag 18. oktober