Luk

Vilde Viborg slog Helsingør og øger forspring

| 1. Division | 17 kommentarer

Infoboks

Viborg FF - FC Helsingør 3-0
1. division
13' 1-0 Magnus Kaastrup
47' 2-0 Sebastian Grønning
87' 3-0 Jakob Bonde

Viborg øgede forspringet i toppen af 1. division, da de fredag aften vandt 3-0 på hjemmebane mod FC Helsingør.

Topholdet i 1. division Viborg tog fredag aften imod FC Helsingør i tiende rundes første kamp i den anden bedste danske række.

Oprykkerne fra Helsingør har fået en god start på tilværelse i 1. division, hvor de før kampen lå nummer fem med 16 point i de første ni kampe, og med en sejr kunne de komme op på siden af Fredericia på andenpladsen.

Viborg havde før kampen 23 point på førstepladsen og kunne med en sejr lægge pres på forfølgerne.

Værterne kom rigtigt godt ud til kampen, og efter 13 minutters spil kom de foran, da AGF-lejesvenden Magnus Kaastrup åbnede sin mål-konto med scoringen til 1-0.

Det blev det eneste mål i første halvleg, og det stod derfor 1-0 i pausen.

I anden halvleg kom Viborg hurtigt på tavlen igen.

Topscorer Sebastian Grønning blev spillet fri i dybden, og han gik dybt i bolden og udplacerede Kevin Stuhr Ellegaard med et flot vip. 2-0 til Viborg efter 47 minutter.

I kampens slutning lukkede Viborg kampen fuldstændigt. 

Frans Putros tog et godt løb på højre side, hvor han modtog bolden og sendte et indlæg ind i den bagerste del af feltet.

Her dukkede anfører Jacob Bonde op og headede bolden ind bag Ellegaard til slutresultatet 3-0.

Med resultatet øger Viborg forspringet i toppen af 1. division, så de nu har syv point ned til Fredericia på andenpladsen.

Helsingør er fortsat nummer fem.


Af Jonas Nielsen

17 kommentarer

Siffan fra viborg 19:56          
Har aldrig mødt et så heldig vff. Først får fch underkendt et mål må en meget tvivlsom offside. Senere i kampen score grønning på en kæmpe offside
Neigaard 20:00          
Fedt hvis Viborg rykker op, savner det Jyske Derby, med stemning og "had" på tribunerne, elsker at hade Viborg, men hader Viborg ikke er i Superligaen, god vind til de Grønne og forhåbentlig gensyn i Superligaen til næste år.
Ayelads 20:01          
Vi er fucking vanvittige i år
Mickovic 20:07          
Hvorfor står der intet om det mål Helsingør scorede til 0-1 som af rataderede årsager blev annulleret af lige så blind dommer?
Fields 20:07          
Siffan

Grønnings mål er da maks lige så tvivlsomt offside-mæssigt som Jeppe Kjærs. Hvem i alverden kan konkludere noget som helst fra Viaplays kameravinkel? Lige ud for midterlinjen på 15. række.
Perh61 20:08          
Det er vildt der her!

Viborg, som har været så ustabile og svingende i resultater og kvalitet de sidste mange år, er startet som lyn og torden og uden sidestykke bedste liga start i mands minde. Det er uvirkeligt at de allerede er 7 point foran de nærmeste forfølgere, og har lagt oprykningsfavoritter som Esbjerg og Silkeborg sikkert bag sig. Holdet virker sammenspillet og godt sammensat, og frem for alt er holdet effektivt oppe foran, hvor Grønning har tilført den manglende klasse. Det bliver spændende at følge holdet, og ikke mindst forfølgerne. Viborg skal rykke op i denne sæson, hvis ambitioner og målsætning skal opfyldes. Men det ser også mere end lovende ud efter den sæsonstart.....
dgh1896 20:32          
Sådan Viborg. Fremragende. Kæft det ser godt ud i år.

Det er i øvrigt relativt pinligt at læse om "meget tvivlsom underkendelse af FCH-mål" og "kæmpe offside på Viborgs mål". Det er jo ikke andet end gætværk. Det er jo umuligt at vurdere ud fra de billeder der er. Det er et kamera ved midterlinjen der giver tæt på ubrugelige billeder til at vurdere en offside. Mon ikke linjedommeren har bedre forudsætninger for at vurdere det end sofadommerne?
Tirsdag 1. december
Mandag 30. november