Aston Villa-chefen Dean Smith var langt fra tilfreds med dommerteamets beslutning ved Bernardo Silvas 1-0-scoring onsdag, og det resulterede til sidst i et rødt kort.
Onsdag mødtes Aston Villa og Manchester City i Premier League, og her kom City foran 1-0 efter 79 minutter ved en særlig situation.
Rodri kom fra en klar offside og tacklede Aston Villa-forsvareren Tyrone Mings, fik bolden og spillede Bernardo Silva fri til scoring.
Den situation var Aston Villa-chefen Dean Smith meget utilfreds med ikke blev annulleret, og det fortalte han kampens dommer i vendinger, der til sidst gav ham et rødt kort.
Efter kampen fortalte Dean Smith sin side af sagen, hvor scoringen ikke blev annulleret, fordi Mings blev vurderet til at have styr på bolden.
- Jeg forstår stadig ikke reglen, hvis jeg skal være ærlig. Jeg tror ikke, nogen kan fortælle mig, hvorfor målet står. Han dragede fordel af en offside-position. Det er flere meter offside, han kommer tilbage og tackler Mings bagfra. Hvad skal Mings gøre? Lade den køre igennem, eller skal vi bare stå flere meter offside i de næste kampe nu? Jeg forstår det ikke, indledte Dean Smith ifølge Sky Sports og fortsatte:
- Da jeg indså, dommerne ikke ville se på VAR-skærmen, og VAR ikke nævnte noget, så fortalte jeg fjerdedommeren, at jeg troede de havde fået jongleringsbolde til jul.
- Det fik jeg et gult kort for. Hvad jeg sagde for at få det røde, behøver ikke censoreres, for jeg bandede ikke. Han kom over, og sagde, at jeg fortolkede reglerne af spillet, og jeg sagde, han skulle have gjort det tidligere.
- Jeg synes, jeg blev behandlet unfair, for jeg har set en del værre ting blive sagt til Jon Moss før, og han har ikke taget det sådan. Det lignede bare, at han ikke kunne vente med at give mig et gult og så et rødt. Jeg er frusteret over mig selv, for jeg blev draget ind i noget, jeg ikke skulle have.
Aston Villa endte med at tabe 0-2.
12 kommentarer
Har det været til diskussion? Og er der sket en ændring i vejledningen til, hvordan der skal dømmes?
Mings vælger at tæmme bolden med brystet og dribler dernæst lige ind i Rodri, så der er vel ikke så meget at komme efter...
Jeg kan dog sagtens forstå at det må være svært for forsvaren, at sku forholde sig til en modstander i en blind vinkel og at det sku være nogen speciel god fordel...
men skoddommere generelt i PL.