Luk

Villa-duo forlader Argentina-lejr efter fadæse

| International | 0 kommentarer

Infoboks

Arsenal - Aston Villa
Premier League (22/10)
Oddset 1,82 3,80 4,20
bet365 1,85 3,60 4,00

Aston Villa-spillerne Emiliano Martinez og Emiliano Buendia har forladt Argentinas landsholdslejr efter fadæsen mod Brasilien, og det sker efter gensidig aftale.

Aston Villa-duoen Emiliano Martinez og Emiliano Buendia er mandag fløjet tilbage til Europa efter gensidig aftale med Argentinas landstræner, Lionel Scaloni.

Det bekræfter det argentinske fodboldforbund på Twitter.

Duoen var en del af de fire argentinske spillere, der ifølge de brasilianske myndigheder ikke havde overholdt karantæne-reglerne efter indrejse fra Storbritannien til weekendens VM-kvalifikationskamp.

Myndighederne endte med at afblæse storkampen efter få minutter, da man mente, at der var sket et brud på karantænereglerne, og det hele endte i en stor fadæse, som FIFA kigger nærmere på.

Sky Sports skriver, at Martinez og Buendia er fløjet til Kroatien, hvor de vil træne, inden de returnerer til England. Det sparer dem for 10 dages karantæne på et hotel i Storbritannien, at de kan træne i Kroatien.

Det har ifølge Sky Sports hele tiden været meningen, at Villa-duoen skulle stå til rådighed til kampene mod Venezuela og Brasilien, hvorefter de ville glippe kampen mod Bolivia.

Martinez og Buendia står derfor kun til at misse én kamp for Aston Villa - nemlig mod Chelsea på lørdag - og de kan være med igen mod 
Everton den 18. september.


Af Sara Margren
Søndag 17. oktober
Lørdag 16. oktober