Luk

Villa endte rædselsstime i flot Gerrard-debut

| Premier League | 6 kommentarer

Infoboks

Aston Villa - Brighton 2-0
Premier League
84' 1-0 Ollie Watkins
89' 2-0 Tyrone Mings

Steven Gerrards debut i Aston Villa i Premier League-opgøret mod Brighton endte med en forløsende første sejr i fem kampe for hjemmeholdet, der lød på cifrene 1-0.

Steven Gerrard fik lørdag eftermiddag sin debut i Premier League som manager, og det skete i en hjemmekamp mod Brighton.

Inden opgøret havde hjemmeholdet alvorligt brug for point, da de kun havde 11 af slagsen og befandt sig lige over stregen med fem nederlag i streg i bagagen, mens Brighton med en sejr kunne komme tættere på toppen. 

Opgøret var lige, og selvom Brighton dominerede boldbesiddelsen, havde begge hold cirka lige mange forsøg mod målet efter en times spil.

Efter lidt mere end en times spil appellerede den nyslåede Polen-landsholdsspiller Matty Cash så for straffespark, da han væltede omkuld i Brighton-målfeltet, men hverken Anthony Taylor eller VAR-vognen kunne se forseelsen.

Med fem minutter tilbage af opgøret lignede det en deler mellem de to hold, men så tog Ollie Watkins sagerne i egen hånd.

I en kontra modtog han bolden i højre side af feltet og efter et par snævre træk ind i banen, bankede han den over i det lange hjørne til stor eufori for hjemmepublikummet.

1-0 til Villa og kort før lukketid lukkede Tyron Mings så også opgøret, da han fulgte op med højreskøjten inde i målfeltet, og dermed fik Villa i Gerrards debut stoppet deres rædselsstime på fem nederlag i streg. 

Med de tre point rykker Villa op i tabellen på en 15.-plads med lidt mere luft ned til stregen. 

Brighton ligger nummer otte med resultatet. 


Af Kristoffer Lind Pedersen
Søndag 23. januar
Lørdag 22. januar