Luk

Villa køber Thomas Franks stopper-profil

| England | 5 kommentarer
Villa køber Thomas Franks stopper-profil
Foto: Getty Images

Aston Villa har sikret sig Ezri Konsa, som kommer til efter en stor sæson hos Thomas Franks Brentford.

Ezri Konsa var fast mand for Brentford i sidste sæson, men Thomas Frank må undvære ham i den kommende sæson. Han er nemlig skiftet til Aston Villa.

Dermed bliver Konsa genforenet med Dean Smith, som var cheftræner i Brentford indtil oktober i sidste sæson, hvor Thomas Frank tog over.

- Ezri passer på den type af spiller, som vi kigger efter, siger Dean Smith til klubbens hjemmeside.

- Han er en spiller med et stort potentiale, og jeg tror på, at han kan løfte sit niveau til Premier League. Jeg ser meget frem til at arbejde med ham igen, siger Villa-chefen.

Ezri Konsa spillede 42 kampe i Championship i sidste sæson og blev udtaget til det engelske U21-landshold, som spillede EM i Italien.

Han efterlader et stort hul i Brentford, men klubben kan trøste sig med, at den forleden sikrede sig en anden stor forsvarsprofil i Pontus Jansson.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Mandag 22. juli
Søndag 21. juli