Luk

Villarreal nyt tophold efter sejr over Valencia

| La Liga | 0 kommentarer

Infoboks

Villarreal - Valencia 2-1
La Liga
6' 1-0 Paco Alcacer
37' 1-1 Goncalo Guedes
69' 2-1 Daniel Parejo
90' 2-1 Takefusa Kubo

Villarreal er nyt førerhold i La Liga efter søndagens 2-1-sejr over Valencia.

Søndag aften var der gensyn med Valencia for Dani Parejo, der i mange år har været anfører i klubben.

Både han og Paco Alcacer skulle da også få hovedroller mod deres gamle klub, for efter fire minutters spil begik Gabriel Paulista et klodset straffespark med en sen tackling på Villarreals Alfonso Pedraza.

Fra pletten eksekverede den tidligere Valencia-angriber Alcacer nemlig sikkert til 1-0.

Den stilling holdt indtil små ti minutter før pausen, hvor Gonzalo Guedes tog sagerne i egen hånd.

Med nogle hurtige driblinger trak portugiseren ind i banen og drønede udligningen ind for værterne fra Valencia.

I anden halvleg faldt der så et nyt langskudsdrøn, da den tidligere Valencia-kaptajn Parejo gjorde det onde ved sin gamle klub.

Fra kanten af feltet bankede han bolden ind via overliggeren trods Daniel Wass' forsøg på at blokere.

Dermed fik to af Valencias tidligere helte nu roller som bødler, da Villarreal endte med sejren ved Parejos og Alcacers scoringer.

I kampens overtid blev stjernfrøet Takefusa Kubo vist ud for Villarreal, inden dommeren fløjtede af.

Med sejren lægger Villarreal sig i front af La Liga efter Real Madrids nederlag mod Cadiz.


Af Christian Ambæk
Lørdag 31. oktober
Fredag 30. oktober