



Villarreal var lørdag gæster hos Granada, hvor en sejr kunne spille dem op på en femteplads.
Hjemmeholdet kunne til gengæld komme tæt på netop Villarreal med en sejr, da syv point skilte de to hold fra hinanden inden opgøret.
Kampen var tre minutter gammel, da Gerard Moreno første gang var tæt på en scoring, da han headede på kassen, men Rui Silva reddede i Granada-målet.
Fire minutter senere blev Villarreal tilkendt et straffespark, da Victor Diaz havde hånd på bolden.
Det tog Moreno sig stensikkert af med en flad afslutning til højre, mens Moreno sprang til den modsatte side.
Ti minutter senere var den gal for Granada igen,da Moreno blev dobbeltmålscorer og gjorde det til 2-0.
Den spanske angriber tog et smart træk ind i feltet med en berøring bag om eget støtteben, inden han fik vippet den forbi den fremstormende keeper og i kassen, selvom en Granada-spiller forsøgte at sparke væk på stregen.
2-0 til Villarreal ved pausen.
13 minutter inde i anden halveg blev Villarreal tilkendt endnu et straffespark, da Rui Silva denne gang kom for sent på en løs bold og nedlagde Manu Trigueros.
Moreno tog igen ansvaret fra pletten, men sparkede denne gang til venstre. Det havde Granada-keeperen læst, men han kunne ikke nå ud til bolden. 3-0 til Villarreal.
Det kunne også snildt være blevet 4-0 for Villarreal skabte mange chancer, men i stedet fik Granada muligheden for at pynte fra pletten med kampens tredje straffespark.
Rutinerede Jorge Molina sparkede dog over, og derfor vandt Villarreal kampen med 3-0.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


Granada
Villarreal
La Liga






























