Infoboks
Carlo Ancelotti har haft en fremragende sæson med Real Madrid, nu får den italienske træner ros fra en af sine profiler i form af Vinicius Junior.
Real Madrid har været godt kørende i denne sæson. Den spanske storklub har spillet sig til det spanske mesterskab, lørdag venter afslutningen på sæsonen, når de skal spille Champions League-finale mod Liverpool.
Forud for opgøret har én af klubbens største profiler i form af Vinicius Junior været ude og rose manager Carlo Ancelotti.
Ifølge den brasilianske kantspiller har italieneren bragt ro og sammenhold til den spanske storklub.
- Ancelotti er en fantastisk træner. Han giver ro til holdet, og det er en af de vigtigste ting i fodbold.
- Han taler med alle spillere, også dem, som ikke nødvendigvis spiller hver gang.
- Vi har været meget rolige i denne sæson. Vi har spillet med stor glæde, og vi har fungeret godt som hold. Jeg har aldrig set et Real Madrid-hold med så godt et sammenhold, afslutter Vinicius ifølge Sportsfinding.
Vinicius Junior har i denne sæson haft stor personlig succes, han har i 51 kampe præsteret at lave 21 mål og 20 assists.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.