Luk

Viola-boss om træning: Alt andet end fodbold

| Serie A | 0 kommentarer

Infoboks

Fiorentina-cheftræner Beppe Iachini regner med, at det kommer til at ligne alt andet end fodbold, når de italienske klubber begynder at træne igen.

I Italien håber sportsminister Vincenzo Spadafora at give fodboldspillere og øvrige sportsudøvere lov til at træne igen 4. maj, når landet efter planen skruer ned for restriktioner.

Fiorentina-cheftræner Beppe Iachini er dog ikke nogen jubeloptimist, og han ved godt, at han ikke skal lægge store træningsplaner for sine spillere.

- Vi skal tilpasse os det, de fortæller os, og vi venter på instruktioner, siger Iachini ifølge football-italia.net til Rtv 38.

- Vi kommer helt klart ikke til at træne normalt, og det bliver alt andet end fodbold – specielt i starten. Det her er en holdsport, men på et eller andet tidspunkt skal vi begynde at træne individuelt og så i meget, meget små grupper, siger Iachini.

Det italienske fodboldforbund har angiveligt lavet en række retningslinjer, som betyder, at spillerne jævnligt skal testes og i øvrigt isoleres i en slags træningslejr.

Iachini mener, at det vil betyde, at man nærmest skal bygge klubbens træningsanlæg om, så der bliver flere rum, for der er ikke mulighed for, at spillerne kan klæde om i grupper på tre.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Lørdag 8. august