Luk

Viola-chef: Inter-reserver tjener mere end os

| Serie A | 0 kommentarer

Infoboks

Roma - Fiorentina
Serie A (01/11)
Oddset 1,85 3,95 3,90
bet365 1,80 3,90 4,00

Fiorentinas præsident Rocco Commisso ærgrer sig over, at klubben halter så langt efter de øvrige konkurrenter økonomisk. 

På to sene scoringer lørdag lykkedes det Inter at vende et truende nederlag til sejr, da de slog Fiorentina med 4-3. 

En del af forklaringen på dette skal muligvis findes i de to klubbers økonomiske formåen. 

I hvert fald pointerer Fiorentinas præsident Rocco Commisso i et interview med Corriere della Sera, hvordan forskellen er på Viola og Inters økonomi.

- Fiorentina mangler omsætning for at være med i toppen. I de sidste 20 minutter bragte Inter fem spillere på banen, der tjener næsten 25 millioner euro om året. Det er mere end hele vores hold. 

Fiorentina undersøger for tiden muligheden for at skabe ekstra indtjening ved hjælp af et nyt stadion.

- Vi har konsulteret Deloitte for at finde ud af den økonomiske indvirkning ved et nyt stadion. På deres liste ser man Inter som nummer to med en omsætning på 376 millioner euro. Fiorentina ligger nummer ni med 94 millioner euro. 25 af dem kommer fra et sponsorat af Mediacom, som jeg ejer, siger Viola-præsidenten.

Fiorentina møder fredag mere ligeværdig modstand målt på pengepungen, når de får besøg af Sampdoria. 


Af Andreas Roesen
Fredag 30. oktober
Torsdag 29. oktober