LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

Vred Röcker: Vi har store defensive problemer

| Superligaen Grundspil | 9 kommentarer
'De forsøger at give hinanden skylden for, hvad der er sket' - Zorniger utilfreds med Brøndbys mentalitet
'Brøndby er idéforladte, de spiller for langsomt' - Stig Tøfting 'rystet' over Brøndbys niveau i Esbjerg
'Vi skal se os selv i spejlet, for vi SKAL blive bedre end det her' - tydeligt rørt Arajuuri efter nederlag til EfB
Esbjerg sænker Brøndby og snupper tredjepladsen i tæt slutspilsjagt - se målene
AV AV AV! Esbjerg-profil river skade op efter tre minutter på banen
Vred Röcker: Vi har store defensive problemer
Foto: Getty Images
Brøndby-anfører Benedikt Röcker erkender, at Brøndby har store defensive problemer efter 3-3-opgøret mod FC Nordsjælland. 

Brøndby har spillet 21 kampe i denne sæson - kun fem gange er det lykkedes at holde modstanderen fra at score.

Søndag så Brøndby-defensiven igen udfordret ud, og FC Nordsjælland scorede hele tre gange i superligaopgøret, som endte 3-3.

Forsvarsgeneral og anfører Benedikt Röcker er særdeles bevidst om problematikken.

- Vi havde store problemer i defensiven, siger Benedikt Röcker.

- Det var en svær kamp. Første halvleg var ikke god, og vi var ikke med i kampen. Det blev bedre i anden halvleg, men aldrig rigtig godt, siger han.

Den høje tysker havde lige efter kampen svært ved at svare på, hvad der gik galt.

- Jeg ved det ærlig talt ikke. Det gør mig vred, for vi gjorde det godt i de fleste testkampe.

- Vi undervurderede mange ting. Vi dækkede ikke godt nok op. Vi skal gøre mange ting bedre i næste uge, men det ved vi, at vi kan, siger Röcker, som bakkes op af cheftræner Alexander Zorniger.

- Vi gav for mange bolde væk og inviterede dem til at lave kontrastød, selv om vi hele ugen har talt om, at det var noget, vi skulle undgå, siger Zorniger.

FC Nordsjællands cheftræner, Kasper Hjulmand, havde let ved at forklare, hvordan hans hold skabte så store problemer for Brøndby.

- Brøndby lagde ud i 4-3-3, og det gav vores wingbacks meget plads. Det åbnede for løbedueller med deres midterforsvar, og det ramte vi rigtig fint, siger Hjulmand.

Hjulmand mener, at FCN dikterede opgøret, men han afviser, at det er en formsag at gøre mod Brøndby.

- Det er bestemt ikke nemt at udstille Brøndby-defensiven. Der er få hold, som kan gøre det her.

- Tempoet skal være højt, og man skal turde spille sig ud af deres pres. Det er ikke nemt, men det lykkedes fantastisk godt for os, siger Kasper Hjulmand.

/Ritzau/

Se Premier League, Superliga og Europa League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Martin Schmidt

9 kommentarer

Atleti 20:16          
Man skulle tro vi stadig var i oktober/november med den overskrift.. intet har ændret sig!
KoldBagI 21:06          
Kasper Hjulmand er bare en meget bedre træner end Zorniger er. Han formåede at udstille Zornigers koncept med unge talenter. FCNs forsvar er bare ikke meget bedre end BIFs og når man ikke scorer på 8-9 100% chancer, så fortjener man næsten hellere ikke at vinde. Synd for Hjulmand, for hans taktik var perfekt.
CAS1977 21:10          
Det er mig uforståeligt, at man så langt inde i Zorninger forløbet ikke er kommet en forsvarsløsning nærmere!

ALLE hold ved, hvordan man skal spille mod Brøndby - og hvis det lykkes, virker det ikke som om, at AZ har en Plan B.

Jeg vil dog mene, at Jung gang på gang sælger BR. Dog KAN det ikke komme som en overraskelse, at FCN kommer med fart og pasninger i bagrummet.
bruger 154803 23:39          
På mål nummer 2 imod Brøndby. Svigter den centrale midt i det agressive pres totalt. For mig at se på grund af manglende kommunikation. En fejl man ofte ser i ungdomsfodbold
haraltidret 00:37          
Zorniger har bare ikke spillerne til at spille på den måde han gør med Brøndby, og det er egentlig utroligt at BIF gang på gang bliver udstillet rent defensivt uden at Zorniger ændrer på taktikken.
bruger 166703 02:10          
Det er vanvittigt at Zorniger stadig vælger at spille på den måde som han gør. forsvaret bliver udstillet gang på gang når presset længere fremme i sidder hvor det skal. Gad vide hvornår det går op for ham at han ikke har spillerne til den type presbold?
AK78 03:17          
Træneren har ikke en plan B... tænk sig engang, det totalt sejler bare fordi at man har mistet 3 spillere.
Før kampen mod FCN var Brøndby 16 point dårligere efter de første 20 superligakampe i forhold til sidste sæson.
Her et halvt år efter at Pukki, Nørgaard og Rønnow er stoppet er man jo ikke i nærheden af en løsning og man er milevis fra det niveau man havde i sidste sæson..
Onsdag 20. februar