Danmark -VSK Aarhus tilknytter FC Fredericia-profil
2019-08-16 11:59:33
Foto: Getty Images

VSK Aarhus tilknytter FC Fredericia-profil

Den tidligere Superliga- og nuværende FC Fredericia-spiller Martin Mikkelsen tilknyttes 2. divisionsklubben VSK Aarhus som konsulent for trænerteamet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Fredericia-spilleren Martin Mikkelsen er blevet ansat som såkaldt udviklingskonsulent for trænerteamet i 2. divisionsklubben VSK Aarhus, hvor hans erfaring skal være med til at udvikle spillertruppen i VSK Aarhus.

Det oplyser VSK Aarhus på sin hjemmeside, hvor manager Jens Gjesing glæder sig over sin første specialistansættelse.

- Jeg er enormt glad for, at vi er lykkedes med denne aftale, som kommer til at styrke vores setup væsentligt. Det er vigtigt, vi har kompetente folk omkring spillerne, som kan dygtiggøre samt udvikle dem, siger Gjesing.

Martin Mikkelsens rolle som konsulent er ikke med helt faste opgaver, fortæller FC Fredericia-spilleren.

- Min rolle som udviklingskonsulent er åben for både fortolkning og udfyldning, så den nærmere beskrivelse af mine arbejdsopgaver tager vi hen ad vejen – jeg vil hjælpe, hvor jeg kan.

33-årige Martin Mikkelsen har spillet 102 kampe i Superligaen for Hobro samt to for AGF.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce