Luk

VSK-profil om AGF: Det bedste der kunne ske

| Danmark | 1 kommentar
VSK-profil om AGF: Det bedste der kunne ske
Foto: Middelfart Boldklub

Infoboks

OB - AGF
Superligaen Grundspil (20/09)
bet365 2,05 3,40 3,50
NordicBet 2,14 3,50 3,30
Oddset 2,15 3,50 3,35

Da AGF kom op af bowlen i pokallodtrækningen, blev de glade i VSK Aarhus, afslører topscorer Jakob Rittig, som havde håbet på at møde bysbørnene.

Der er lokalbrag på menuen, når VSK Aarhus og AGF brager sammen i tredje runde af Sydbank Pokalen, og den lodtrækning jubler de over i det nordlige Aarhus.

Det afslører Jakob Rittig, som er en af de flittige foran mål i 2. divisionsklubben.

- Det er det bedste, vi overhovedet kunne tænke os, og det var også det, vi havde håbet på og talt om, siger Jakob Rittig til bold.dk, inden han afslører, at han mener, VSK kan drille storebror.

- Det afhænger af, hvad de dukker op med, men jeg kunne da se, at de kæmpede lidt med det på Ærø. Vi vil selvfølgelig prøve at give dem kamp til stregen, og det tror jeg også godt, vi kan.

- Det er fedt at have sådan en kamp at se frem imod. Jeg håber da, det skærper konkurrencen, og at folk giver ekstra gas i kampene og træningerne, inden vi møder AGF, siger Jakob Rittig.

De to Aarhus-hold mødte hinanden så sent som i 2017. Dengang spillede de på Ceres Park, husker Rittig, som ikke selv var i klubben på det tidspunkt.

- Jeg kunne da godt forestille mig, at man gjorde det igen, men det kunne da være sjovt at fylde vores eget stadion, siger Jakob Rittig.

Den 31-årige angriber har haft mange succesfulde år i VSK Aarhus, men drog i sommeren 2016 mod Middelfart Boldklub og siden Kolding IF for at prøve lykken. Nu er han tilbage, og det nyder han.

- Det er dejligt. Jeg kender jo klubben. Det er dejligt, at der er kommet ro på, og at jeg ikke har så langt til træning, siger Rittig, som flyttede hjem på grund af blandt andet familielivet.

Han har hidtil i sæsonen scoret fire kasser i seks kampe, og det er han også rigtig godt tilfreds med.

- Jeg kan godt mærke, at alderen begynder at drille lidt, men målnæsen er der stadig, siger han.

VSK Aarhus rykkede op i 2. division denne sommer og er aktuelt på ottendepladsen i gruppe 2.

- Vi startede som fyr og flamme, og så havde vi 14 dage med tæt program, hvor vi var lidt uheldige og tabte nogle kampe. Men vi er kommet i gang igen med to kampe på stribe, så det er udmærket – selvom spillet har været til mere end syv point, siger han.

VSK Aarhus tager i weekenden imod Næsby Boldklub.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

1 kommentar

haraltidret 23:29          
Mon ikke David Nielsen har lært lektien fra turen til Ærø, og at han stiller med et stærkt AGF hold mod VSK. Alt andet ville være tåbeligt.
Onsdag 18. september
Tirsdag 17. september