Luk

Wahid Faghir ude for Stuttgart: Ikke i træning

| Bundesliga | 12 kommentarer

Infoboks

Stuttgart - Union Berlin
Bundesliga (24/10)
Oddset 2,40 3,45 2,80
bet365 2,37 3,50 2,87

Wahid Faghir er ikke i træning i sin nye klub Stuttgart forud for weekendens Bundesligakamp mod Bochum. Det meddeler træner Pellegrino Matarazzo.

Stuttgart har ikke fået en super start på sæsonen i den tyske Bundesliga, hvor klubben ligger som nummer 14 med fire point for fem kampe.

Blandt andet har det knebet lidt med målene, som det godt nok er blevet til ni af, men fem af dem kom mod oprykkerne og ligaens nuværende bundprop Greuther Fürth.

Derfor har klubben også hentet den unge, danske angriber Wahid Faghir i Vejle Boldklub til at hjælpe med målscoringen, men danskerens debut lader fortsat vente lidt på sig desværre.

Således oplyste Stuttgart træner Pellegrino Matarazzo på pressemødet forud for weekendens kamp, at Faghir fortsat ikke er i træning.

- Nairou Ahamada og Chris Führich er tilbage i mandskabstræning. Wahid Faghir og Philipp Förster er ikke en del af træningen endnu, siger Matarazzo.

Heller ikke mod Bochum kommer 18-årige Faghir altså til at gøre sit indtog i Bundesligaen, men forhåbentlig går der ikke alt for længe endnu.

Faghir har ellers allerede spillet syv kampe i den nye sæson – bare for Vejle, hvor det også blev til to mål.


Af Kristoffer Lind Pedersen

12 kommentarer

Davepunk 13:03          
Og hvorfor er han ikke i træning?
grumblesnake 13:06          
Det vil vel sige at han ikke er til træning med førsteholdet, for det ville alligevel være grotesk hvis han ikke trænende overhovedet.
Faghir har nok ikke helt været i den fysiske form de kræver i klubben da han kom til.
Nørreskoven 13:45          
Når man som mig har fulgt Vejle i år - kommer det desværre ikke bag på en.
Det var ikke meget han løb og så nogen gange totalt ugidelig ud.

Han er dog ikke den eneste VB spiller der ikke er i form - som Peter Sørensen også selv kunne erkende i et interview i sidste uge.

Saied Ezatolahi, der vel var en af Superligaens bedste på hans position i sidste sæson, er vel det værste tilfælde.
Det lykkedes ham at tage 5 kg. på i sidste landsholdspause - selvom han spillede kampe for Iran.
Egentlig ret imponerende - men totalt useriøst - og synd for klubben at de etablerede spillere svigter og pisser på klubben..... og stillingen i Superligaen fortæller det hele.
fetaehhgodt 13:53          
Må være en google translate oversættelses fejl :-)

Ikke i træning, - der menes vel: " at han ikke er i form"
Sowing9 13:54          
Synes også, at Faghir nogle gange har set lidt tung ud - uden på nogen måde at være kvabset osv. Men hvis han har en ideelvægt under den aktuelle, så kunne jeg da godt forestille mig, at han bliver en seriøs god spiller. Altså hvis han kan tilføje lidt fart til værktøjskassen. Måske vil det også hjælpe lidt på attituden, hvor jeg er helt enig i, at han nogle gange har set ud som om, at han ikke rigtig gider. Men OK fodbold har også ændret sig ret meget de seneste 5 år. Nu skal selv angriberne løbe røven ud af bukserne.
hollie 14:10          
Lad nu den purunge mand falde til i et nyt land, før fanden males på væggen.
Mandag 18. oktober