Luk

Warnock vil ikke på pension: Jagter milepæl

| bold.nyt | 2 kommentarer
Warnock vil ikke på pension: Jagter milepæl
Foto: Getty Images

71-årige Neil Warnock har ikke planer om pension, og han jagter 1500 ligakampe som træner.

Neil Warnock forlod Cardiff i november, men den 71-årige er stadig opsat på et nyt trænerjob.

Warnock har stået i spidsen for 1488 kampe, og han vil gerne runde milepælen på 1500.

- Jeg har åbenbart 12 ligakampe igen for at nå 1500, og det er virkelig fristende for mig, siger Warnock til BBC.

- Det kan være, jeg er nødt til at tage til League 2 eller sådan noget, men hvorfor ikke? Det rører mig ikke, hvilken liga jeg er træner i.

- Der har været snak, men jeg har ikke nogen tilbud endnu. Jeg vil gerne bidrage til en klub, enten ved at redde den eller rykke op, siger Warnock.

Frem til sommer vil Warnock dog sammen med sin kone Sharon renovere deres hus i Cornwall, fortæller han.

Neil Warnock har siden 1980 stået i spidsen for klubber som Huddersfield, Sheffield United, Crystal Palace, Queens Park Rangers og Leeds.


Af Sara Margren
Tirsdag 21. januar