Åge Hareide har onsdag udtaget sin trup til de kommende EM-kvalifikationskampe mod Irland og Georgien i juni, og landstræneren havde flere kaniner i hatten.
Daniel Wass er således tilbage på landsholdet for første gang siden marts 2017. Wass har spillet en stor sæson i Valencia, og det kroner han altså nu med en landsholdsudtagelse. Han har 16 landskampe på cv'et.
Riza Durmisi er også med for første gang i over et år, selvom han ikke har spillet meget i Lazio, og så er FC Midtjylland-målmand Jesper Hansen foretrukket foran Jonas Lössl.
Robert Skov er desuden også udtaget, selvom han tirsdag var med i U21-landsholdets trup, ligesom Andreas Bjelland vender tilbage.
Danmarks trup til de kommende to EM-kvalkampe:
Frederik Rønnow
Kasper Schmeichel
Jesper Hansen
Andreas Christensen
Andreas Bjelland
Henrik Dalsgaard
Jens Stryger Larsen
Mathias Zanka Jørgensen
Riza Durmisi
Peter Ankersen
Simon Kjær
Christian Eriksen
Lasse Schöne
Daniel Wass
Lukas Lerager
Pierre Emile Højbjerg
Thomas Delaney
Kasper Dolberg
Martin Braithwaite
Nicolai Jørgensen
Robert Skov
Yussuf Poulsen



EM
Danmark
































