Luk

Wass var tæt på klubskifte: Valencia sagde nej

| La Liga | 9 kommentarer

Infoboks

Marseille - Troyes
Ligue 1 (28/11)
Oddset 1,55 4,20 5,60
bet365 1,53 4,33 6,00

Daniel Wass fortæller, at han i sommer var rimelig langt i forløbet omkring et skifte til Marseille, men at Valencia i sidste ende ikke ville sælge.

Brøndby, FC København, Sporting og Marseille.

Alle fire klubber blev i sommerens transfervindue sat i forbindelse med Daniel Wass, og den 32-årige landsholdsspiller bekræfter nu, at han var tæt på Marseille.

- Marseilles præsident er min gamle sportsdirektør, som hentede mig til Valencia, så jeg kender Pablo rigtig, rigtig godt. Vi var rimelig langt, fortæller Wass og tilføjer, at Valencia ikke ville lade ham gå.

- Der var en masse ting, men klubben ville ikke sælge.

Hvordan har du det med det?

- Jeg har stadig et år tilbage, så det har jeg det fint med at blive et år mere. Så længe jeg går ind over kridtstregerne, vil jeg altid give mig 100 procent. Jeg har også nogle holdkammerater, der betyder rigtig meget for mig, som jeg holder af, så selvfølgelig vil jeg give alt for dem.

I starten af transfervinduet virkede det ellers til, at Valencia var klar til at sælge Wass for cirka 15 millioner kroner, men i sidste ende ville La Liga-klubben altså ikke lade danskeren gå.

- Der er mange ting, der ændrer sig, og vi skiftede også træner og sådan nogle ting. Han har jo også meget at sige, så det gik lidt frem og tilbage den sommer, fortæller Wass

Fedt at prøve noget andet

Daniel Wass ville gerne have taget næste skridt i sin karriere, men han er ikke som sådan skuffet over, at han stadig spiller i Valencia.

- Jeg har ikke noget at være skuffet over. Jeg har haft en fantastisk karriere indtil videre og spiller i en kæmpe klub og spiller hver gang, så jeg er ikke skuffet over noget, men det ville da have været fedt at prøve noget andet. Det er klart.

- Det stræber man altid efter som fodboldspiller, og specielt når man kun har et år tilbage, begynder man selvfølgelig at gøre sig nogle tanker, men lige nu forholder jeg mig til, at jeg er dernede. Jeg er glad for min rolle dernede, siger Wass.

Til maj fylder landsholdsspilleren 33 år, hvorfor det kan virke oplagt snart at vende snuden hjemad mod Danmark, hvilket han tidligere har luftet tanker om, men intet er fastlagt på det punkt.

- Jeg forholder mig til, at jeg har et år tilbage, og jeg tager en dag ad gangen. Jeg gider ikke tænke så langt ud i fremtiden. Det tror jeg ikke, jeg får så meget ud af, siger Wass.

Han vil ikke afvise at blive i udlandet i længere tid.

- Det kommer an på så mange ting. Det kommer an på, hvad der kommer. Vi må se, hvad familien siger. Familien har rigtigt meget at sige nu her, understreger Daniel Wass.

Wass har siden 2018 spillet 139 kampe for Valencia.


Af Martin Schmidt

9 kommentarer

a j o o b a 11:17          
Som Brøndby mand håber jeg det er en god ting at hans skifte glippede. Det betyder han er kontraktfri til sommer - og så kan det være Brøndby kan være med. Både og betale ham en god løn OG transfer tror jeg var for meget her i sommers
Junkerr 11:35          
Selv som Fck fan, vil jeg da os sige, at personligt for ham, vil han da helst tilbage til Brøndby. Spørgsmålet er jo bare, hvor stor forskel vil være mellem tilbuddet. Vis vi ser på papirerne, har FCK bare mere at tilbyde økonomisk og oplevelsesmæssigt ... Men, vis afstanden ikke er for stor i løn, tror jeg også han ville tag Brøndby
Platon 16 11:44          
Håber han tager 1-2 sæson mere i en europæisk sub-top klub. Han har masser at byde på! Jeg synes han er tæt på fremragende i Valencia.
ABCDE FC 12:13          
Jeg har masser af respekt for Wass men håber ikke at nogen Superliga klubber tager ham hjem næste sommer.

Han har stadig niveau til udlandet og bliver en meget dyr dreng at have rendende herhjemme. Han kan næste kun skuffe i Brøndby/Fck og med en løn på den anden side af 8mil om året, er der ikke plads til den slags hvis man ville opretholde sit gode ry.
AZKING 12:39          
Manden tjener 25 millioner om året, så tænker han har tjent rigeligt og tror ikke på fck på noget tidspunkt bliver aktuelt for ham.
Var dog glad for han selv sagde nej til Brøndby i denne omgang, så han ville være kommet hjem til et opbygningshold, hvor der var stor sandsynlighed for at fejle.
Kong Dario 12:49          
Han napper da et år i Frankrig næste sommer
Tanken 14:31          
Han tager under ingen omstændigheder til FCK, og det kan i citere mig for. Han har i øvrigt selv sagt FCK aldrig var aktuelt trods de rygter der var. Mon ikke de kom fra FCK var interesseret, men han ikke selv var
Lørdag 27. november