Luk

Watford forlænger aftalen med forsvarsklippe

| Premier League | 0 kommentarer
Watford forlænger aftalen med forsvarsklippe
Foto: Getty Images

Watford har forlænget kontrakten med den 30-årige forsvarer Craig Cathcart, så aftalen nu løber til 2023.

Premier League-klubben Watford har onsdag forlænget sin aftale med den 30-årige nordirske forsvarer Craig Cathcart.

Det skriver klubben i en meddelelse på sin hjemmeside, hvor det oplyses, at Cathcart har skrevet under på en toårig forlængelse, så aftalen løber til 2023 i stedet for den tidligere kontrakt, der havde udløb i sommeren 2021.

Cathcart var i denne sæson en fast del af midterforsvaret i Watford, der endte 11.-pladsen i Premier League med en negativ målscore på 52 scorede og 59 indkasserede.

Forsvareren fik sin fodboldopvækst i Manchester United, hvor han indtil 2010 blev sendt på adskillige udlån.

I 2010 rykkede han så til Blackpool, inden Watford hentede ham i 2014.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Jonas Dalgård

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Onsdag 26. juni