Luk

Watford-stopper før City-brag: En 50/50-kamp

| Premier League | 9 kommentarer

Infoboks

Manchester City - Atalanta
Champions League gruppe C (22/10)
bet365 1,20 7,00 13,00
NordicBet 1,23 7,60 13,00
Oddset 1,20 7,00 12,00

Watford har endnu ikke vundet i Premier League, men Christian Kabasele tror på, at det ændrer sig mod Manchester City, siger han til Premier League Productions

Manchester City fik sæsonens første nederlag i seneste runde, da Norwich besejrede de forsvarende Premier League-vindere. Det antal bliver fordoblet lørdag, hvis det står til Watford-stopperen Christian Kabasele.

Forsvarsspilleren siger ifølge klubbens hjemmeside til Premier League Productions, at holdet tror på, at de kan tage alle tre point i weekendens opgør. Også selv om sæsonens første fem kampe ikke har kastet en sejr af sig.

- Alt er muligt i Premier League. Alt kan ske. Vi kan ikke starte kampen med tanken om, at vi i dag kommer til at tabe, og at det bare handler om at lukke så få mål ind som muligt, siger han.

- Vi går ind til kampen med 100 procent. Det er en 50/50-kamp, når opgøret starter, så vi har en chance for at vinde. Og det vil vi forsøge at gøre.

Watford har hentet to point i sæsonens første fem Premier League-kampe og ligger sidst i den bedste engelske række. Manchester City indtager andenpladsen med ti point i fem kampe.


Af Jonas Sand
Søndag 20. oktober