Luk

WBA-chef: Vi kan hverken forsvare eller score

| FA Cup | 1 kommentar

West Bromwich er hverken gode til at score mål eller forsvare sig. Så klar er dommen fra cheftræner Sam Allardyce efter FA Cup-nederlaget mod Blackpool.

Det er ikke nemt at holde med West Bromwich for tiden. Holdet er i overhængende nedrykningsfare i Premier League, og lørdag røg Sam Allardyces tropper ud af FA Cup'en.

Det gjorde de tilmed mod League One-mandskabet, der var skarpest fra ellevemeterpletten, hvor de vandt 3-2 i straffesparkskonkurrencen. 

Efter kampen var West Bromwich-træneren ikke imponeret over sit mandskab.

- Vi har kun en skadesfri angriber for tiden, efter Charlie Austin skiftede til QPR. Mit job er at skaffe så mange penge, som vi kan, så vi kan få de spillere, vi mangler. 

- Vi er ikke gode til at score mål. Vi er heller ikke gode til at holde målet rent. Jeg skal finde en løsning på begge dele. Vi bliver nødt til at finde spillere, der kan løfte vores præstationer og moral, siger Sam Allardyce til BBC.

Den ordinære spilletid endte 2-2, da West Bromwich udlignede på straffespark ti minutter før tid. 


Af Andreas Roesen

1 kommentar

IQlight 20:13          
Diego Costa og Lasse Schøne er ledige og ville pynte...
Torsdag 4. marts
Onsdag 3. marts