Luk

Weigl: BVB-boss overtalte mig til at blive

| Bundesliga | 0 kommentarer
Weigl: BVB-boss overtalte mig til at blive
Foto: Getty Images

Infoboks

Eintracht Frankfurt - Dortmund
Bundesliga (22/09)
bet365 4,33 4,00 1,75
NordicBet 4,25 4,30 1,74
Oddset 4,20 4,30 1,72

Dortmund-cheftræner Lucien Favre overbeviste Julian Weigl om at blive i Bundesliga-klubben, selv om han overvejede et skifte. Det siger tyskeren til sky.de.

Julian Weigl havde svært ved at blive en fast del af Dortmund-holdet i den seneste sæson, og derfor var der masser af snak om, at den 23-årige midtbanespiller ville forlade klubben.

Den defensive midtbanespiller, som også kan spille i det centrale forsvar, blev dog i Dortmund, hvor han i denne sæson har været en fast del af holdet. Her har han skubbet Thomas Delaney på bænken.

I et interview med sky.de fortæller Julian Weigl nu, at en samtale med cheftræner Lucien Favre fik ham til at blive i Bundesliga-klubben.

- Der var en vigtig samtale mellem mig og træneren under træningslejren i Bad Ragaz, hvor det endnu ikke stod klart, hvad der skulle ske med mig i fremtiden, siger han.

- Han fortalte mig, at han troede, at et samarbejde mellem mig og Axel Witsel kunne blive godt, at jeg virkede til at være i god form og ville få masser af chancer for at spille. Det betød meget for mig, og derfor valgte jeg at blive og fokusere på Dortmund.

Julian Weigl er startet inde i alle Dortmunds fem kampe i denne sæson.


Af Jonas Sand

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Søndag 22. september
Lørdag 21. september