Premier League -Wenger åben for ny Cazorla-kontrakt
2018-01-26 16:29:01
Foto: Getty Images

Wenger åben for ny Cazorla-kontrakt

Santi Cazorla meldes ude indtil starten af 2019, men på dagens pressemøde var Arsene Wenger ikke afvisende over for en forlængelse af spanierens nuværende kontrakt som løber til sommeren 2018.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Arsenal har ikke haft glæde af Santi Cazorla i indeværende sæson og med kontraktudløb til sommer, kan spanierens fremtid være usikker.

På dagens pressemøde fastslog manager Arsene Wenger dog, at midtbanespilleren stadig har en stor stjerne hos ham og at han ikke er afvisende over for en kontraktforlægelse til trods for det lange skadeshelvede.

- Seneste nyt, er at Santi gennemgik en ny operation, og at vi bliver nødt til at se tiden an løbende.

- Vores lægestab kender til hans situation bedre end jeg, men det ser umiddelbart ud som om, at han ikke kommer tilbage her i 2018.

- Hvis han bliver klar og er i stand til at spille på sit gamle niveau, så vil jeg ikke udelukke at vi tilbyder ham en ny kontrakt.

- Vi elsker ham. Og udover det, er han en fantastisk fodboldspiller. Spørgsmålet er bare, om han har kroppen til at spille i Premier League længere, siger Arsene Wenger til klubbens hjemmeside.

Santi Cazorla kom til Arsenal fra Malaga i sommeren 2012, men har ikke været i aktion for The Gunners siden Champions League-kampen mod Ludogorets d. 19. oktober 2016.

Annonce
Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce