Luk

Wenger: Afskaf NL - afhold VM og EM oftere

| bold.nyt | 21 kommentarer

Arsene Wenger mener, at Nations League bør droppes, da folk ikke forstår, hvad det er. Samtidig mener franskmanden, at VM og EM bør holdes hvert andet år.

UEFA oprettede Nations League for at få færre venskabskampe uden noget på spil, men ifølge FIFA-chefen Arsene Wenger fungerer turneringen ikke.

Wenger foreslår, at Nations League skal afskaffes, og samtidig bør VM og EM afholdes oftere, mener Wenger.

- Vi er nødt til at komme af med Nations League og finde tydeligere begivenheder, som alle forstår. Hvis man spørger folk på gaden, hvad Nations League er, finder man ikke mange, der er i stand til at forklare det.

- Vi skal have så få begivenheder som muligt. Et VM og et EM hvert andet år vil formentlig være med passende til en moderne verden, siger Arsene Wenger til Bild.

Arsene Wenger har siden 2019 været ansat i FIFA, hvor den tidligere Arsenal-manager er chef for global udvikling af fodbold.


Af Martin Schmidt

21 kommentarer

Esrever 11:24          
Køber ikke præmissen om at man nødvendigvis skal forstå NL. Der er stadig status i at VM/EM ikke holdes for ofte og dét er vigtig at forstå.
KiksetIndspark 11:31          
EM kunne man måske godt afholde oftere, men ikke VM. Men så skal man jo ændre kvalifikationen så der bliver færre kampe.
BayernMunchen 11:32          
- Vi skal have så få begivenheder som muligt. Et VM og et EM hvert andet år vil formentlig være med passende til en moderne verden, siger Arsene Wenger til Bild.
Det ville så dræbe andre turneringer som fx. African nations cup og Copa America. Det gode ved Nations League er, at de små hold som fx. Andorra og Færøerne får mulighed for at konkurrere mod hinanden. Som artiklen nævner, så arbejder Wenger for FIFA, som er imod Nations League og vil så vidt som muligt have monopol på landsholdsfodbold.
Socialistens 11:37          
Nej tak, VM og EM skal ikke afholdes oftere da magien så går af!
Flashp 11:38          
NL er en fin idé i forhold til at gøre venskabskampe lidt mere interessante. Det bør dog inkludere, at der ikke spilles venskabskampe derudover.

VM og EM (og vel sagtens Copa America også) oftere end hvert 4. år skal helt klart undgås, det vil udvande værdien af turneringerne. Bare se på håndbold, hvor der er VM hver anden uge.
CPH-Hotspur 11:38          
Det ville så dræbe andre turneringer som fx. African nations cup og Copa America
Hvorfor ville det dræbe ACN og Copa America, hvis man skiftevis afholder regionale og verdensmesterskaber fra år til år?
ACN og CA er jo regionale mesterskaber ligesom EM er det. Du tænker måske på konkurrence om seerne?
Dopermann 11:45          
- Vi skal have så få begivenheder som muligt. Et VM og et EM hvert andet år vil formentlig være med passende til en moderne verden, siger Arsene Wenger til Bild.
Ved ikke lige, hvornår der så skal spilles alle de kvalifikationskampe, hvis der er en slutrunde hvert år.

En tåbelig ide, men NL kan de for min skyld godt sløjfe, som Löw sagde for et par uger siden, så er resultatet af disse kampe ikke så vigtigt.

De store nationer bruger kampene i NL som træningskampe, da de alligevel forventer, at kvalificere sig til både EM og VM.
Mandag 30. november