Luk

Werder Bremen-kaptajns skade forværret

| Bundesliga | 0 kommentarer

Infoboks

Werder Bremen - Schalke 04
Bundesliga (23/11)
bet365 2,45 3,50 2,70
NordicBet 2,50 3,55 2,65

Werder Bremen har ikke vundet en Bundesliga-kamp i næsten to måneder, og nu må klubben undvære sin finske kaptajn Niklas Moisander endnu længere end forventet. 

Ved sæsonens start blev den rutinerede finne Niklas Moisander udnævnt til ny kaptajn i Werder Bremen.

Den 34-årige midtstopper har dog kun spillet i tre Bundesliga-kampe denne sæson, da han har været ude med en lægskade siden september måned.

Werder Bremen har blot vundet én ud af syv Bundesliga-kampe uden Moisander, og mandskabet må også undvære sin kaptajn i weekendens opgør mod Gladbach.

Det fortæller Niklas Moisander selv, og han understreger desuden, at han håber på at være tilbage på træningsbanen igen efter den kommende landskampspause.

- Min skade er mere langvarig end forventet, fordi senen viste sig at være mere beskadiget. Det var ikke synligt ved den første scanning, men ved den anden MRI-scanning kunne vi se det, og på grund af skadens alvorlighed er det stadig nødvendigt at være forsigtig. 

Werder Bremen møder søndag eftermiddag klokken 13.30 Bundesligaens førerhold Mönchengladbach på udebane. 


Af Benjamin Alexander Helbo
Tirsdag 12. november