Luk

Werner tog sin tid: Jeg ville være helt sikker

| Bundesliga | 3 kommentarer
Werner tog sin tid: Jeg ville være helt sikker
Foto: Getty Images

Infoboks

Benfica - RB Leipzig
Champions League gruppe G (17/09)
Oddset 2,70 3,50 2,55

Timo Werner ville være helt sikker på, at han kan tage næste skridt i sin udvikling hos RB Leipzig. Det har han vurderet, at han kan, og nu har han underskrevet en ny kontrakt.

Timo Werner har ifølge tyske medier haft et kontraktudspil fra RB Leipzig liggende siden marts, men først denne søndag skrev han under.

Han har da også haft tilbud fra flere andre store klubber rundt omkring i Europa. Både Bayern München og Liverpool har angiveligt været interesseret.

Angriberen besluttede dog, at det skulle være ham og Leipzig, og det er han glad for.

- Processen har været i gang i lang tid, men jeg ville virkelig være helt sikker på, at jeg kan tage det næste skridt i min udvikling her i klubben.

- Hvis man skal tage den rette beslutning, skal man bruge lidt ekstra tid. Nu kan jeg koncentrere mig fuldt ud om at skabe en succesfuld sæson for vores hold, siger Timo Werner.

Timo Werner har været i RB Leipzig siden sommeren 2016, hvor han kom til fra Stuttgart.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Søndag 15. september
Lørdag 14. september