Luk

Wesley Sneijder indstiller sin aktive karriere

| 1. Division | 8 kommentarer
Wesley Sneijder indstiller sin aktive karriere
Foto: Getty Images

Wesley Sneijder indstiller sin aktive fodboldkarriere som 35-årig. I stedet skal han se fodbold på hjerteklubben FC Utrechts stadion, hvor han nu har sin egen lounge.

Den hollandske stjerne Wesley Sneijder har mandag indstillet karrieren på en atypisk måde.

Han har nemlig skrevet under på en ny kontrakt, men det er en aftale om, at han i den kommende sæson bliver såkaldt business-partner i Æresdivisionsklubben FC Utrecht.

Som business-partner får Sneijder sin egen VIP-boks på Utrechts stadion, og herfra skal han se hjemmekampene i Æresdivisionen i stedet for selv at spille.

- Min forbindelse til byen er stærk. Jeg er stoppet med at spille fodbold nu, og jeg har et ønske om at få et sted at kunne dele mine minder, siger Sneijder til Utrechts hjemmeside.

Sneijder nåede i sin karriere at opnå status, som den mest spillende på det hollandske landskampe med 134 kampe, hvor det blandt andet blev til en sølvmedalje ved VM i 2010.

Sneijder nåede at spille for klubber som Ajax, Real Madrid og Inter Milan, inden turen gik til Galatasaray i Tyrkiet, Nice i Frankrig og Al Gharafa i Qatar.

Sneijder nettede 30 gange for landsholdet, mens han på klubplan scorede 152 mål og lavede 142 oplæg i 573 kampe.


Af Jonas Dalgård

8 kommentarer

Cerezo 22:10          
Flot karriere som peakede i sommeren 2010 hvor Sneijder vandt 4 titler med Inter inklusive Champions League samt spillede VM-finale og fik sølv med Holland. Han kom ikke helt op på det niveau senere i karrieren men stadig en fin og seværdig spiller med et godt spark. Lidt speciel foranstaltning med VIP-boksen, hvor han kan sidde som en anden romersk kejser i de glorværdige gladiatordage.
The-Man 22:23          
Glemmer aldrig da han blev taget i røven og ikke vandt Balon D´or i 2010. Fantastisk spiller da han var på toppen og flot karriere han har haft!
Blaugranna 22:37          
Ballon D´Or er en individuel titel, der i hvertfald officielt uddeles til verdens bedste spiller. Det var Sneijder aldrig, så der er egentlig et fint argument for, at han ikke fik den.

Uofficielt uddeles titlen dog rigtig ofte på baggrund af vundne titler, hvilket ikke giver mening, titlens officielle status taget i betragtning. Og ud fra den betragtning, ja, så blev Sneijder snydt for prisen i 2010! Men med det argument, at titler er vigtigere end individuel performance, så blev Ribery/Neuer jo også "røvrendt" i 2013, da de ikke vandt den. Grundlaget, på baggrund af hvilket titlen uddeles, er der simpelthen ikke enighed om, hvilket selvsagt gør det lidt svært at kåre den retmæssige vinder.

Titlen er jo gået hen og er blevet lidt af en joke, honestly. Det er en popularitetskonkurrence, snarere end en pris, der hædrer den reelt bedste spiller i verden. Alene det faktum, at Messi eksempelvis endte som nummer fem sidste år, er jo decideret grinagtigt. Det samme er det, at Modric endte højere end Ronaldo ved den selvsamme kåring, da sidstnævnte var klart mere kampafgørende over hele sæsonen for Real end Modric var.
CLkommerhjem 22:52          
Verdens bedste i 2010. Han skulle have haft den ballon.
Facchetti 23:36          
Glemmer aldrig hans første kamp for Inter. Han har været i klubben i under 24 timer, starter inde, spiller en brandkamp og Inter vinder 4-0 over Milan i derbyet.
Sibusiso Jensen 07:29          
Skrevet ind i italiensk fodboldhistorie som en af arkitekterne bag den første, og stadig eneste, treble vundet af et italiensk hold.

Sjovt, og lidt tragisk nok også den seneste double med mesterskab og CL vundet af en italiensk klub siden Milan i 1993.

En rigtig vinder, han skulle selvfølgelig have vundet ballonen i 2010.
Afleveringen til Milito i finalen, og målet mod Roma engang husker jeg tydeligst.
bruger 161591 12:22          
fantastisk spiller men han gjorde det onde ved Brøndby i CL Kva. Jeg mener det var i 2006
Mandag 19. august