Luk

West Brom og Burnley fightede sig til point

| Premier League | 0 kommentarer

Infoboks

West Bromwich - Burnley 0-0
Premier League

Et hårdt tilkæmpet point var nogenlunde det eneste, West Brom og Burnley kunne tage med sig hjem fra deres Premier League dyst mandag.

Både West Brom og Burnley er kendt som to mandskaber af den mere klassiske Premier League-støbning. 

Med fysikken og defensiven på forsædet.

Det var mandagens opgør mellem de to mandskaber et klart bevis på, da det ikke lykkedes nogen af holdene at score et gældende mål på trods af hårdt fight og selvom bolden dog kom i rusen.

Efter godt 35 minutters spil fik værternes Ahearne-Grant nemlig bolden over stregen, men hurtigt vinkede linjevogteren for offside.

Et VAR-gennemsyn skulle dog til alligevel, men det bekræftede blot linjevogterens skøn.

Tidligere i halvlegen havde Barnes Burnleys store chance i halvlegen, da West Brom-målmand St. Johnstone headede bolden ud til angriberen, der havde muligheden for at lobbe bolden over keeperen.

Det lykkedes ikke, og så var der pause med stillingen 0-0.

I anden halvleg havde Barnes' angrebsmakker Chris Wood et hovedstød på overliggeren efter en times spil, men ind ville den ikke for de to klubber.

Heller ikke, selvom Burnley insisterede på at hælde lange bolden i værternes felt mod slutningen af opgøret.

Derfor endte det hele som det startede, 0-0.

Det var dog tiltrængte point for de to mandskaber, der ligger nede omkring nedrykningsstregen i tabellen.


Af Christian Ambæk
Fredag 4. december
Torsdag 3. december