Luk

West Ham-duo hamrede hul i Hull

| Carabao Cup | 1 kommentar

Infoboks

West Ham - Hull 5-1
Carabao Cup
18' 1-0 Robert Snodgrass
45' 2-0 Sebastien Haller
56' 3-0 Andriy Yarmolenko
70' 3-1 Mallik Wilks
90' 4-1 Sebastien Haller
90' 5-1 Andriy Yarmolenko

Andriy Yarmolenko og Sebastien Haller scorede begge to gange, da West Ham tirsdag aften bankede Hull med 5-1 i Carabao Cuppen.

Optakten til tirsdagens pokalkamp mod Hull blev ikke som planlagt for West Ham, der er blevet ramt af coronavirus.

Kort før kampstart meddelte Premier League-klubben nemlig, at manager David Moyes og spillerne Issa Diop og Josh Cullen er blevet testet positive, og de tre forlod dermed stadion omgående.

Da kampen først rullede, var West Ham dog klar, og værterne skulle ikke bruge lang tid på at komme foran.

Efter 18 minutter assisterede Andriy Yarmolenko til rutinerede Robert Snodgrass, der sendte West Ham foran 1-0.

Den stilling holdt til første halvlegs sidste minut, hvor det blev 2-0 til West Ham, da Yarmolenko lagde op til Sebastien Haller.

11 minutter efter pausen fik West Ham tilkendt et straffespark, og således kom Yarmolenko også selv på måltavlen efter to oplæg - 3-0 til West Ham.

Hull fik reduceret en enkelt gang ved Mallik Wilks 20 minutter før tid, men West Ham skulle alligevel få en særdeles komfortabel sejr.

I tillægstidens første minut gjorde Sebastien Haller det nemlig til 4-1, inden Andriy Yarmolenko kronede en forrygende kamp med sin anden scoring til slutresultatet 5-1.

Derfor er West Ham stensikkert videre til næste runde i Carabao Cuppen, mens Hull er ude.


Af Martin Schmidt

1 kommentar

Rødvinstud 07:05          
Chapeau for overskriften.

Fint af London-klubben.
Onsdag 25. november
Tirsdag 24. november