Luk

Whelan afviste store tilbud: Vil spille for Irland

| Premiership | 0 kommentarer

Infoboks

Livingston - Hearts
Premiership (26/10)
bet365 2,55 3,40 2,70
NordicBet 2,50 3,25 2,65
Oddset 2,55 3,25 2,65

35-årige Glenn Whelan kunne have tjent kassen på en eksotisk destination, men valgte at skifte Aston Villa ud med skotske Hearts, fordi det gav ham den største chance for stadig at spille for Irland.

I sommer forlod Glenn Whelan engelsk fodbold efter at have spillet alle sine professionelle år i nabolandet til hjemlandet Irland.

Den 35-årige irske landsholdsspiller takkede ja til et tilbud hos skotske Hearts i stedet for at lade sig lokke af tilbud, der kunne have skæppet godt i kassen.

- Jeg talte med landstræneren, for jeg havde et par tilbud fra andre lande, og det var meget interessant på det tidspunkt, siger Glenn Whelan til Sky Sports.

- Han var ærlig talt ikke særlig tændt på idéen, for den liga, jeg skulle spille i, er ikke så stærk som den, jeg er i nu, eller den jeg allerede var i. Han ville have, at jeg, så meget jeg kan, spiller på så højt og konkurrencedygtigt et niveau som muligt.

- Hvis det kun handlede om penge, ville jeg være væk nu – et eller andet sted i solen. Men for mig har det aldrig handlet om penge eller om at tjene en bestemt løn.

- Jeg er glad for at spille fodbold, og det er det eneste, jeg vil, så for mig handlede det om at få en klub, som kunne give mig chancen for at spille for Irland, siger Glenn Whelan.

Midtbanemanden har spillet fuld tid i alle kampe, siden han kom til Hearts.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Onsdag 23. oktober
Tirsdag 22. oktober