Luk

Wijnaldum: Liverpool ville mig ikke nok

| PSG | 23 kommentarer

Infoboks

PSG - Manchester City
Champions League gruppe A (28/09)
Oddset 2,95 3,60 2,30
bet365 3,00 3,50 2,30

Georginio Wijnaldum havde tanker om at fortsætte i Liverpool, men han synes ikke, at klubben gav ham følelsen af, at de ville beholde ham.

Denne sommer så Georginio Wijnaldum ud til at skifte fra Liverpool til FC Barcelona, men hollænderen endte i PSG.

Selvom rygterne om Wijnaldums afgang havde kørt længe, så havde han faktisk tænkt på at blive hos englænderne. Det fortæller han til L'Equipe.

- For flere måneder siden havde jeg tanken om at blive i Liverpool, men uden at gå i detaljer, gav Liverpool mig ikke følelsen af, at de ønskede at beholde mig. 

- I disse tilfælde skal du videre. Barcelona kom. Jeg var virkelig glad, for som de fleste hollandske spillere har det været min drømmeklub siden jeg var barn, selv om jeg må indrømme, at mit idol var Zinedine Zidane, der spillede i Real Madrid. 

- Jeg havde en rigtig god fornemmelse af at skrive under med Barca. Men forhandlingerne tog lang tid, og så kom Paris til. Klubben har vist mig, at de ønskede at tro på mig. Det var på tide, at jeg prøvede noget andet, forklarer hollænderen.

Hollænderen har fået kontrakt med PSG til sommeren i 2024.


Af Theis Fischer Brandt

23 kommentarer

Poor Scouser Tommy 19:49          
Jeg er sikker på, at både Klopp og fansene meget gerne ville beholde Gini. Hvad der ellers er sket og sagt bag kulisserne, kan vi jo kun gisne om.
Mighty86 19:49          
Nej men til gengæld så har vi købet en fremragende substitut!
Nååå nej!!
Poor Scouser Tommy 19:51          
Øh…?
tue69 20:02          
Mon ikke det drejer sig om noget så banalt som penge, siden den både glipper for Liverpool og Barca? En skam, synes virkelig at Wijnaldum er en dygtig spiller.
7000 FCF 20:03          
Tror det handler om at PSG, kom med den største check.
Mathews 20:05          
^ At man ikke enten fik forlænget med Wijnaldum eller fundet en afløser er da helt sort. Det er trods alt den CM med flest minutter i forrige sæson, der er væk uden at der er hentet en erstatning ind, og når man tager de resterende midtbanespilleres skadeshistorik i betragtning, så er det sgu svært at acceptere.

Måske førstevalget ikke har været tilgængeligt, og man “venter”, ligesom vi så med Van Dijk. Det er umiddelbart den eneste logiske forklaring jeg kan komme på, for at tro at hhv. Elliott og Jones skulle kunne gå direkte ind og tage over for Wijnaldum og Shaqiri er utopi imo.
lfc_ob 20:07          
Tue

Dels penge, dels længden af kontrakt. Gini ville have fire år og det tilbyder Liverpool meget klogt ikke spillere på den alder.

Men man tænker da sit, når Liverpool gerne vil behold ham, Barcelona gerne vil signe ham og han ender med at vælge PSG...
Søndag 26. september