LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Wikheim og George nettede i rolig pokaltriumf

| Sydbank Pokalen | 8 kommentarer
Officielt: FCK og FCM tørner sammen i tredjesidste runde
ONSIDE: Se ALT fra den dramatiske sidste spillerunde i Superligaens grundspil her
FCM-træner om Sønderjyskes manglende fair play: 'Det er absolut ikke okay'
Frustreret Riddersholm forstår ingenting af bortvisning: 'Der bør være højere til loftet!'
Kluddemål, Kurzawa-kasse og komisk saksespark: Se allene målene fra FCM's sejr over SønderjyskE
Wikheim og George nettede i rolig pokaltriumf
Foto: Getty Images

På mål af Gustav Wikheim og Mayron George kontrollede FC Midtjylland en 2-0-sejr hjem mod 2. divisionsholdet Kolding IF i Sydbank Pokalen. Dermed er FCM i semifinalen.

Onsdag aften skulle 2. divisionsholdet Kolding IF på noget af en opgave, da de danske mestre fra FC Midtjylland kiggede forbi til kvartfinalen i Sydbank Pokalen.

Udfordringen var da også noget af et tilløbsstykke for de fodboldglade jyder, der strømmede til Kolding Stadion, og derfor blev kampens startfløjt udsat, fordi alle tilskuere skulle på plads.

Hos FC Midtjylland sad de to profiler Paul Onuachu og Evander på bænken, mens Erik Sviatchenko var helt ude af truppen - det gav blandt andet debut til Manjrekar James, der var kommet tilbage fra Fredericia i vinter.

Kampen fik en lige start, hvor Kolding gik optimistisk til værks, og det var lynhurtigt tæt på at give bagslag, da Mayron George efter kun fire minutter blev sendt alene igennem.

FCM-angriberen tog nogle drøje træk ned mod målmand Jens Rinke, som han sendte sin afslutning lige på. Dermed var Kolding advaret, og efter en stille periode indtil kampens 20. minut blev truslen alvor.

Rafal Kurzawa sendte bolden ind ved forreste stolpe til George, der mistimede sin afslutning. Til hans held ramte han dog bolden på hælen, så den trillede bagud, hvor Gustav Wikheim stod fri, og så kunne nordmanden sparke bolden i mål til 1-0.

George var kort efter igen tæt på, men nok engang manglede den stærke angriber den sidste præcision. 

Ti minutter efter fik Kolding ud af det blå sin første mulighed, da Morten Hansen fandt Kristian Kirkegaard, der var helt fri foran mål, men Kolding-angriberen bragede sin flugter lige på Jesper Hansen, der klarede flot i FCM-målet.

Dermed gik de to hold til pause, efter en første halvleg, hvor FCM havde domineret og med lidt mere skarphed kunne have været større foran - til gengæld kunne Kolding også have været på tavlen.

Og anden halvleg skulle få en ekplosiv start, da George endelig fik hul på bylden efter kun 40 sekunder af halvlegen. 

Awer Mabil kom igennem i højre side, hvorfra australieren sendte bolden mod bagerste stolpe, hvor George kunne kaste sig ind i bolden og prikke den i mål til 2-0.

Efter anden halvlegs tidlige dukkert havde værterne flere gange held med at nærme sig FCM-feltet, men det var sjældent, at Jesper Hansen blev tvunget ud i redninger. Enten løb angrebene ud i sandet for Kolding, eller også var afslutningerne fra distancen.

Sådan fortsatte kampbilledet langt hen i kampen - heller ikke FC Midtjylland spillede sig frem til synderligt store chancer mod slutningen, og derfor endte kampen altså 2-0.

Dermed er de danske mestre videre til pokalturneringens semifinale, mens Kolding for fremtiden blot kan koncentrere sig om oprykningskampen i 2. division.

Se Superliga, Europa League og meget mere sport Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Jonas Dalgård

8 kommentarer

MidjyllandFC 20:07          
Semi-finalen og ingen blev overanstrengt! Videre
HGW 22:22          
Semi-finalen og ingen blev overanstrengt! Videre
+ ingen så den og kampens resultat blev forbigået. Videre
Benzo 22:47          
Jeg så den. Men når de danske mestre møder et anden divisions hold og vinder en sten-sikker 2-0 sejr, er der ikke rigtigt grobund for den store debat.
Hvis FCM nu var røget ud mod Skagen derimod..
Toon Toon! 23:13          
Om nogen så den eller ej betyder næppe det store hvis FCM står med the double efter sæsonen
Neigaard 06:29          
Ingen så kampen?

Der har ikke været så mange på Kolding Stadion i 37 år, 6100 på plads med et fyldt udebane afsnit også, der var lagt op til fest fra Koldings side , desværre for dem døde den lidt efter 20 min med Wikheims mål. Fedt at besøge et af de små "gamle" stadion, med Kolding som super værter.
Azzurritalia 08:05          
Ja, over 6000 tilskuere.. Det var flot af Kolding.

De forsøgte at skabe en fest og det er da flot, at 10% af byens befolkning kom på stadion (Dog var der også folk fra Midtjylland).

FCM er bare alt for gode og kan ikke sammenlignes med Koldings sejre over Randers og Vejle.
SCB 10:34          
Fin kamp for begge hold. Kolding havde udover 100% chancen til Kirkegaard 3-4 gode muligheder så skarpheden var den primære forskel. Synes Kolding er godt med i perioder og får mål imod sig på rigtigt dumme tidspunkter. Energien var mindst ligeså god hos amatørerne som prof´erne.
Lørdag 25. maj