Luk

Wilands helbred afgør Hammarby-kontrakt

| Allsvenskan | 0 kommentarer
Wilands helbred afgør Hammarby-kontrakt
Foto: Getty Images

Hammarby-direktøren Jesper Jansson vil gerne forlænge med Johan Wiland, men det kræver, at målmanden bliver clearet for skader. Wiland missede store dele af den netop overståede sæson med en skade.

Den tidligere FC København-målmand Johan Wilands fremtid er usikker.

Wiland har nemlig siddet ude i store dele af den netop overståede sæson med en skulderskade, og hans kontrakt udløber om mindre end en måned.

I sidste uge fortalte Wiland, at han gerne vil forlænge i Hammarby, og nu stemmer klubbens fodbolddirektør i – men det kræver, at klubbens læger siger god for en ny aftale.

- Alt afhænger af, hvordan Wiland er kommet sig. Hvordan hans krop reagerer på genoptræningen. Men hvis lægerne siger det går godt, så vil vi gerne have ham i næste sæson, siger han til svenske fotbollskanalen og uddyber:

- Han har store kvaliteter, så det er klart, vi gerne vil have ham med os i 2020 også.

Direktøren fortæller, at han og Wiland løbende har kontakt, men afviser, at forhandlinger er gået i gang.

Wiland spillede syv kampe i den forgangne sæson.


Af Jonas Dalgård
Onsdag 11. december