Luk

Wilczek er åben for at slutte karrieren i BIF

| 3F Superliga | 1 kommentar
Wilczek er åben for at slutte karrieren i BIF
Foto: Getty Images

Infoboks

Brøndby IF - Randers FC
Superligaen Grundspil (27/10)
bet365 1,70 4,20 4,20
NordicBet 1,70 4,25 4,30

Kamil Wilczek nyder tilværelsen i Brøndby og vil ikke afvise at afslutte sin karriere i klubben, men det er svært at planlægge ting i fodboldverdenen, siger topscoreren.

Med et mål på straffespark i søndagens 4-2-sejr over FC Nordsjælland udbyggede Kamil Wilczek sin føring på topscorerlisten.

Brøndby-anføreren står nu noteret for otte træffere i sæsonens 3F Superliga, men topscoreren hæfter sig også ved, at han lagde op til scoringer imod FCN.

- Det er mit job at score mål, men jeg viste også, at det ikke kun er mål, men også assists. Jeg er glad for at vise, at jeg ikke bare er en afslutter, men også har gode afleveringer, siger Wilczek.

I det hele taget glæder Wilczek sig over, at Brøndby søndag aften kom tilbage på sejrssporet.

- Jeg er rigtig glad, for vi havde tabt de sidste to kampe og har snakket om en reaktion, og den var god. Vi scorede fire mål og skal være glade for de tre point, siger han.

Larsson-comeback er intet problem

Kamil Wilczek er nuværende anfører i Brøndby, men denne sommer er den tidligere anfører Johan Larsson vendt hjem til vestegnen.

Det ser Wilczek dog på ingen måde som et problem.

- Johan var her i en lang periode og var anfører, men nu er jeg anfører. Jeg respekterer ham rigtig meget, og jeg er sikker på, at han vil hjælpe os en masse. 

- Jeg elsker hans energi på banen, og jeg tror ikke, det betyder noget for hans præstationer, om han har anførerbindet eller ej. Vi har skiftet positioner, når vi går på banen, men det er ikke så vigtigt, siger Wilczek.

29-årige Johan Larsson har skrevet en kontrakt, der gælder til nytår.

Åben for at slutte karrieren i Brøndby

Denne sommer var Kamil Wilczek et varmt navn på transfermarkedet, men den målfarlige polak valgte at blive i Brøndby.

I sidste uge viste Wilczek sit engagement til Brøndby via et opslag på Instagram, og det var vigtigt for ham, at sende et signal til klubbens fans.

- Der var en masse rygter om mig, og mange fans skrev til mig, at de ville beholde mig, men de ville også forstå mig, hvis jeg forlod klubben.

- De støttede mig på begge måder, så jeg ville give dem noget tilbage. Både min familie og jeg er virkelig glad her, så jeg klager bestemt ikke, siger Wilczek.

Kan du forestille dig at slutte karrieren i Brøndby?

- Selvfølgelig. Jeg er meget åben, men tingene går meget hurtigt i fodbold, så man kan ikke rigtig planlægge noget for at være helt ærlig, lyder meldingen fra Brøndby-topscoreren.

31-årige Kamil Wilczek har kontrakt til sommeren 2021.


Af Martin Schmidt

1 kommentar

Haffi 15:39          
Er på ingen måde Brøndby-fan, men her må anerkende at spiller og klub er et perfekt match.
Mandag 21. oktober