Kamil Wilczek forlod Brøndby i januar, men fortsætter nu karrieren i FC København. Det meddelte klubben torsdag.
Flere tidligere Brøndby-spillere har på sociale medier givet udtryk for manglende forståelse over beslutningen, og en af dem som ikke forstår skiftet, er Brøndbys tidligere anfører Benedikt Röcker.
Forsvarsspilleren forlod Brøndby sidste sommer og troede ikke sine egne øjne, da skiftet blev annonceret.
- Jeg kommer ikke til at sige noget dårligt om Kamil, men jeg har ingen forståelse for dette skifte, siger Röcker til bold.dk om sin tidligere holdkammerat.
- Hele dagen troede jeg, at det var en joke. Det var totalt chokerende for mig, da jeg læste det. Jeg ville selv aldrig nogensinde skifte til FCK, bare tanken om det gør mig dårlig.
- Det, jeg havde med Brøndby, både med klubben, men især med tilhængerne, er noget, jeg er meget stolt af. Derfor forstår jeg virkelig også godt tilhængernes reaktion.
- Jeg er skuffet over at se ham skifte til den evige rival, siger Röcker til bold.dk.
30-årige Röcker, som i dag spiller for Wehen Wiesbaden i Tyskland, nåede 111 kampe for Brøndby.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
Brøndby IF
Wehen
3F Superliga



































