Luk

Willian forlod Arsenal: Jeg var ikke glad der

| International | 13 kommentarer

Infoboks

Arsenal - Burnley
Premier League (23/01)
Oddset 1,35 5,00 9,20
bet365 1,36 4,75 9,00

Willian forlod denne sommer Arsenal efter en svær tid, og nu erkender brasilianeren, at han ikke var glad i klubben.

Det blev kun til et år i Arsenal for brasilianske Willian, der denne sommer forlod London-klubben for at drage hjem til Corinthians, hvor det hele startede.

Willian skiftede ellers fyldt af forventningens glæde fra Chelsea sidste sommer, men med et mål og syv oplæg i 37 kampe blev opholdet ikke nogen succes, og undervejs var den 33-årige brasilianer da også udsat for kritik for præstationerne.

Willian fortæller nu fra Brasilien, at han ikke var glad i sin Arsenal-tid.

- Jeg tænkte længe over mit skifte med min familie og mine tætte venner. Desværre, var min tid i Arsenal ikke så god, og jeg var ikke glad der, siger Willian til Corinthians TV og tilføjer:

- Jeg behøver ikke gå i detaljer, men jeg var ikke glad. Jeg følte bare, det var bedre at komme tilbage til Brasilien. Jeg så ind i nogle forskellige muligheder, men jeg ville gerne tilbage til Corinthians.

Willian har 17 førsteholdskampe på cv'et for Corinthians med to mål og to oplæg. Han spillede i klubben frem til 2007, hvor ukrainske Shakhtar Donetsk hentede kantspilleren.


Af Jonas Dalgård
Fredag 21. januar
Torsdag 20. januar