Luk

Willian stikker til Chelsea: Stabilitet er nøglen

| Premier League | 4 kommentarer

Infoboks

Aston Villa - Chelsea
Premier League (21/06)
bet365 5,50 4,33 1,53
NordicBet 5,80 4,55 1,59
YouBet 5,50 4,20 1,65

Willian mener, at kontinuitet er nøglen til titler – men han erkender, at der ikke har været meget kontinuitet i Chelsea, som ellers har vundet to mesterskaber inden for de seneste fem år.

I sin tid i Chelsea har Willian været med til at vinde to engelske mesterskaber, et FA Cup-trofæ og et Carabao Cup-trofæ.

I denne sæson har han og Chelsea dog været henvist til en birolle i Liverpools magtdemonstration. Det har imponeret brasilianeren, selvom han altså har stået med flere pokaler, end Liverpool har i de senere år.

- Jeg tror, at kontinuitet er hemmeligheden bag Liverpools succes. Træneren har været i klubben i næsten fem år. Når du har kontinuitet, så kan du vinde titler, siger Willian ifølge ESPN Brazil.

- De har haft en periode med vigtige sejre, og det har vist den modenhed, der er i holdet. Man skal bruge tid, hvis man skal have ting gjort, og Liverpool har haft en træner og en filosofi i lang tid.

- Holdet er det samme, og det er kun en eller to spillere, der har ændret sig. Basen er den samme. Sådan har det også været i Manchester City, hvor Guardiola har været i lang tid med den samme filosofi, siger Willian.

Han erkender, at kontinuitet ikke helt er et tema, der bliver arbejdet med i sin egen klub.

- Chelsea skifter meget ud. På syv år har jeg haft fem forskellige trænere og filosofier. Men alligevel har vi dog vundet titler, for Chelsea har altid haft det, der skulle til, og klubben har altid vundet titler. Jeg tror, hver klub har sin profil, siger Willian.

Willian har kontraktudløb denne sommer.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Lørdag 6. juni
Fredag 5. juni