Callum Wilson fortæller, at han med vilje lod Andre Gomes sparke ham, så han kunne få straffespark i Newcastles 2-1-sejr over Everton.
I begyndelse af anden halvleg i kampen mellem Newcastle og Everton, blev hjemmeholdet tilkendt et straffespark, da Evertons Andre Gomes ramte Callum Wilson, da han ville cleare en bold i feltet.
Newcastle-angriberen Wilson fortalte efter kampen, at han i situationen søgte straffesparket.
- Da jeg så, han svingede sit ben, var jeg smart og lod ham sparke mig, siger Wilson.
Seks minutter før tid fordoblede angriberen Newcastles føring med sit andet mål, før Everton reducerede i overtiden.
- Det var rart at få en sejr. Jeg var dog skuffet over at blive skiftet ud, når jeg havde mulighed for et hattrick, siger han.
Newcastle ligger med sejren nummer ti i Premier League.
3 kommentarer
Jeg savner tiden med angribere som Les Ferdinand, Cottee, Shearer og Ian Wright. Ingen film!