Luk

Wind letter på hatten: FCM var kyniske

| 3F Superliga | 8 kommentarer

Jonas Wind er ikke tilfreds med FC Københavns manglende skarphed, og angriberen har ros tilovers for guldkonkurrenterne fra FC Midtjylland.

FC Midtjylland tog et enormt skridt mod mesterskabet, da ulvene søndag slog FCK 2-1 i Telia Parken.

Efter kampen var FCK-angriberen Jonas Wind hurtig til at rose topholdet.

- Vi kom dårligt ud til kampen, og vi spillede ikke en god første halvleg - og så var FC Midtjylland bare en god og kynisk modstander. De sidste 45 minutter var klart bedre, og vi fik da også skabt en smule spænding efter selvmålet, hvor vi i de sidste minutter pressede dem godt. 

- Men overall manglede vi skarpheden i boksen. I anden halvleg spillede vi bolden godt rundt på midten, vi havde gode kombinationer, men omkring feltet manglede vi det sidste, siger Wind til fck.dk og tilføjer om sit eget comeback:

- Jeg var forberedt på spilletid i dag (søndag, red.), men vidste ikke om jeg skulle have 20, 30 eller 45 minutter. Det var hårdt at være tilbage – men dejligt – også selvom resultatet ikke var, hvad jeg havde håbet på. Men efter at have arbejdet så længe frem mod comebacket, var det skønt at være tilbage.

FCK har nu 11 point op til FCM med seks kampe tilbage af mesterskabsspillet.

F.C. København på hjemmebane. Find dit gavekort til store oplevelser her!


Af Martin Schmidt

8 kommentarer

Toon Toon! 07:18          
Har han set kampen? Hvis FCM var kyniske havde de lavet 3-4 mål i 1. halvleg og de havde generelt chancerne til mere end en 1-målssejr.
RaSMuS. 08:25          
Har han set kampen? Hvis FCM var kyniske havde de lavet 3-4 mål i 1. halvleg og de havde generelt chancerne til mere end en 1-målssejr.
Der kan ikke være to meninger om, at FCM var klart bedst i første halvleg, men jeg har lidt svært ved at genkalde alle de chancer som retfærdiggør en påstand om, at de havde været foran med 3-4 mål med lidt ekstra kynisme.
Toon Toon! 08:47          
Rasmus, det er måske fordi du åbenbart ikke forstår det skrevne. Der står at FCM havde lavet 3-4 mål, hvis de havde været kyniske, som Wind siger.

Se 1. halvleg igen, hvis ikke du kan tælle 3-4 muligheder til FCM.
jacoba 09:13          
ja, FCK mangler skarphed i boksen. Men jeg synes ikke det er FCK´s største problem i går. Der skabes jo nærmest ingen situationer i feltet. Eneste farlige chance FCK skaber er Biels skud udefra midt i 2. halvleg. Dertil et par hjørnespark hvor der er lidt panik, men det fører jo ikke til en reel chance.
Indlæg fra Bengtson og Verela kikser i 90% af tilfældene. Falk er en superdygtig spiller, måske den teknisk bedste i SL, men på FCK´s nuværende hold får han for lidt ud af det. Han har i SL scoret 1 mål og 1 assist. Det er for lidt. Ja, han var god i går, men han ender jo ikke med at skabe en eneste afslutning.
På de 2 startopstillinger i går har FCK ikke en spiller der på positionen var bedre end FCM. Måske med Falk som undtagelse.
Fortjent mesterskab til FCM.
FCK kigger mod 4. sæson i træk uden CL, hvilket ikke harmonerer med Lars Seier´s udtrykte ambition. Spændende at se hvad der kommer til at ske.
RaSMuS. 10:02          
@Toon Toon

Is på med retorikken. Jeg mindes ikke at have rettet nogen former for hårde kommentarer mod dig.

Wind siger, at de var kyniske. Du siger, at de havde været foran ned 3-4 mål, hvis de havde været det. Hvilke 3-4 muligheder havde de scoret på, hvis de havde haft lidt ekstra kynisme? Det er jo din påstand, så det er jo ikke mit job at se første halvleg for så at gætte på, hvilke situationer du hentyder til.
Toon Toon! 10:11          
Rasmus

Sorry mht retorikken, jeg finder det bare pænt irriterende, når folk omskriver min tekst så mening ændres. Ikke det bedste udgangspunkt for en debat. Du gør det faktisk også i dit seneste indlæg.

Nok om det. Sviachenko har selvfølgelig hovedstødet - kæmpe chance. Så har Kaba den hvor han vender i feltet og afslutter med venstre. Mener også det er i 1. halvleg at Kaba får foden på et indlæg fra Paulinho, som ellers havde ligget perfekt til Mabil (Kaba får ikke ordentlig ram på den).

Der var flere muligheder og FCM havde jo generelt en del spil omkring feltet. Et kynisk hold kunne sagtens have lavet 3 mål på den halvleg.
DameNdoye 10:45          
Wind havde en kæmpe hovedstødschance lige foran målet som blev headed over, og det samme havde Oviedo. Det var 2 chancer, som FCK sagtens kunne have scoret på. Så havde Pep Biel iøvrigt også et skud der gik lige forbi hjørnet, men som også var tæt på. Men tæt på og næsten, slår ikke en mand af hesten.
Tirsdag 7. juli