Luk

Wind om Patrick O: Måske blev han snipet

| 3F Superliga | 32 kommentarer

FC København-profilen Jonas Wind forstod ikke meget af, at AGF's Patrick Olsen kastede sig i en situation uden modstandere omkring sig.

Da AGF mandag aften besøgte Parken gav midtbanespiller Patrick Olsen lidt af en munter episode.

Efter en duel med FC Københavns Viktor Fischer gik Patrick Olsen uden nogen spillere i flere meters omkreds, men pludselig faldt han teatralsk til jorden.

Olsen ville efter kampen ikke indrømme, at det var en reference til den kritik, som Fischer fik for at overspille situationer for to runder siden, men han erkendte, at det var en del af det spil mellem FCK- og AGF-lejren, som har trukket overskrifter i de seneste to opgør.

I FCK-lejren forstod angriber Jonas Wind ikke meget af situationen efter 3-2-sejren.

- Jeg ved ikke, om der var en sniper oppe på øverste tribune, der ramte ham eller et eller andet. Jeg kiggede lige væk, og så var det som om, der skete noget med hans lår. Men det må han selv ligge og rode med, hvad det var for noget. Det så mærkeligt ud, og I må snakke med ham om, hvad det gik ud på, siger han.

Olsen siger, at det er en del af spillet i den slags kampe. Hvordan er det at være i det spil?

- Jeg ved ikke, hvad det er for et spil at kaste sig, når der ikke er nogen, der rører ham. Det ved jeg ikke, hvad han 100 procent mener med, svarer Wind og uddyber:

- Men som jeg har sagt mange gange før, så er AGF-kampene meget intense. Der er meget på spil, og det er to hold, der vil ud at vinde. Det bliver intenst med mange situationer og konfrontationer spillerne imellem, men i dag (mandag, red.) synes jeg ikke, det blev en så ond kamp, som det var for en uges tid siden. 

- I første halvleg viste vi, at vi er et bedre fodboldhold, når vi spiller op til vores bedste, og når vi kan spille med kuglen, ser vi gode ud.

FCK har i denne sæson hentet 10 af 12 mulige point mod AGF, og den statistik glæder Wind sig over.

- Det kan man ikke klage over. Det er meget stærkt at have den statistik, for AGF er et godt hold og det er altid lige og tætte kampe mod dem.

AGF kom på 2-3: - Det var lige godt satans

FCK gik mandag aften til pause med en 3-0-føring, men i anden halvleg reducerede AGF til 2-3 efter 67 minutter, da Kevin Diks scorede to gange efter to hjørnespark.

- Jeg tænkte: 'Det var lige godt satans', da de lavede deres andet dødboldsmål, for der vidste man, at det ville blive spændende med kun et måls forskel. Men jeg tænkte ikke negative tanker, jeg tænkte, vi skulle prøve at spille lidt mere fodbold og angribe kampen, men det gjorde vi så ikke, fortæller Jonas Wind, der selv scorede sit 13. sæsonmål.

Sidst de to hold mødtes kom temperamenterne i kog, men helt så galt gik det ikke mandag aften, mener Jonas Wind.

- Vi havde mest talt om, at vi spillere skulle prøve at fokusere på at spille og spille mere med kuglen, end vi gjorde for en uge siden, hvor det var meget duelpræget, siger han og fortæller:

- Som vi så i første halvleg, spillede vi godt og skabte mange chancer og sprudlede virkelig. Det var vores fokus, og så skabte fansene en god stemning, som gjorde det rigtig fedt at have dem tilbage.

FCK lagde med sejren seks points afstand til AGF på fjerdepladsen.

F.C. København på hjemmebane. Find dit gavekort til store oplevelser her!


Af Jonas Dalgård

32 kommentarer

KSDH1966 10:26          
Ja 10 ud af 12 mulige point mod AGF, og uden dommerhjælp var det nok omvendt.

Klubben og fansene må have en underlig smag i munden, som de altid får 1-2 mål foræret.
Vibarekokke 10:28          
Det er ellers ikke så svært at forstå. PO ville blot vise, hvad Viktor Fischer gør i hver eneste kamp. God humor.
Pumastuvning 10:31          
Det er altid rart med lidt med-Wind fra dommerne.

Kunne man eventuelt fritage Jonas Wind fra at udtale sig til medierne..
CitizenKane 10:33          
Snigskytte Wind... satans med alt det Danglish.
Jussi 10:35          
Wind er nok for ung til at have set Skytten, men sidst man så noget lignende var da Jens Okking snipede Allan Simonsen.
Pep Guardiola 10:38          
KSDH, tror FCK har det fint. Lyder mere til du er lidt bitter?

10 af 12 point og du mener at det er dommerens skyld det ikke er omvendt. Jeg tror AGF skal være glade for at du ikke har indflydelse i klubben. Man bliver ikke bedre af at skyde skylden på dommeren. Se indad, find de fejl man selv laver og start med at udbedre dem. Første skridt mod at blive bedre er at erkende sine svagheder og arbejde med dem. Er det også dommernes skyld at i indtil forrige spillerunde ikke har kunne slå Randers?

Drop nu de dårlige undskyldninger, i har meget at være stolte af efter de sidste to kampe mod FCK. Begge kampe var tætte, medrivende og intense. At have AGF tilbage i toppen og at i kan presse de andre tophold som i har gjort i denne og sidste sæson er en gave til superligaen. Lad være med at synke ned til at bebrejde dommeren, i er for store til at den slags undskyldninger er gode nok.
DameNdoye 10:39          
PO ville blot vise, hvad Viktor Fischer gør i hver eneste kamp
Det fik han da til gengæld også gjort! Han smed sig jo konstant, og havde Fischer gjort det samme, så havde hele hylekoret allerede været herinde for at pointerer det. Som vi så sidst. Så meget morsomt at det lige er ham der sætter fokus på det :D Han er jo ikke meget bedre end Fischer i sidste ende.
Onsdag 12. maj