Luk

Wolfsburg er tilbage i Champions League

| Bundesliga | 0 kommentarer

Infoboks

RB Leipzig - Wolfsburg 2-2
Bundesliga
12' 0-1 Maximilian Philipp
45' 0-2 Maximilian Philipp
51' 1-2 Justin Kluivert
78' 2-2 Marcel Sabitzer

Wolfsburg og RB Leipzig spillede søndag 2-2, og det betyder, at førstnævnte nu har sikret sig en top fire-placering i Bundesligaen, der giver adgang til Champions League.

RB Leipzig skulle forsøge at rejse sig efter pokalfadæsen mod Dortmund, hvor de tabte med 1-4 i DFB Pokalen-finalen.

Søndag aften var det så Wolfsburg, som Julian Nagelsmanns tropper stod overfor, der med en sejr kunne spille sig op på bronzemedaljerne i Bundesligaen og sikre sig Champions League-deltagelse til næste sæson.

Danske Yussuf Poulsen startede på banen for hjemmeholdet, men det var gæsterne, som bragte sig selv i fokus i startfasen.

Om det var smagen af bronze, vides ikke, men Wolfsburg kom godt ud til opgøret, hvor de allerede efter 12 minutter havde bragt sig foran med 1-0 på Red Bull Arena, da Maximilian Arnold smed en aflevering ind til Maximilian Philip.

Her tæmmede Philip bolden, hvor han efterfølgende smadrede bolden op i nettaget fra distancen. Sikke et mål af tyskeren, som gav gæsterne en god start.

RB Leipzig sad på store dele af spillet, men havde ikke held med sine afslutninger, og derfor var det faktisk Philip, der igen kunne skabe stor jubel på Red Bull Arena, da han lige inden pausen gjorde det til 2-0.

Her straffede Wolfsburg en opspilsfejl af Leipzig, hvor Bote Baku smed en bold ind i feltet. Her skulle Ibrahima Konate til at cleare bolden, men Philip var dog hurtigere end franskmanden, og så stod der 2-0.

Efter pausen jagtede Poulsen og co. så en reducering, som kunne skabe nyt liv i kampen, og efter kun seks minutter var Justin Kluivert på pletten. Her drev hollænderen gæk med Wolfsburg-spillerne, hvor de hoppede på flere skudfinter. 

Flotte detaljer af Kluivert, der efterfølgende sendte reduceringen ind i netmaskerne til 1-2, og 14 minutter før tid fik de så chancen for at komme helt tilbage.

Her begik Wolfsburg nemlig et straffespark, som Marcel Sabitzer skulle tage sig af, og det gjorde østrigeren godt. Han var nemlig sikkerheden selv, og så var Leipzig-mandskabet tilbage i opgøret.

I slutfasen jagtede Nagelsmanns tropper alle tre point, hvor de lagde et stort pres på gæsternes defensiv. Wolfsburg formåede dog at holde stand, og derfor endte opgøret mellem de to mandskaber med 2-2.

Wolfsburg har nu sikret sig som minimum top fire i Bundesligaen, og derfor er de at finde i næste sæsons Champions League-gruppespil for første gang siden 2016.


Af Raymund Nelausen
Søndag 20. juni