Luk

Wolfsburg-profil smittet med coronavirus

| Champions League | 0 kommentarer

Infoboks

Mainz 05 - Wolfsburg
Bundesliga (04/12)
Oddset 2,50 3,30 2,80
bet365 2,45 3,30 2,87

Wout Weghorst er blevet testet positiv for coronavirus, hvorfor angriberen er gået i karantæne.

Wolfsburg gæster på onsdag RB Salzburg i Champions League, men det bliver uden Wout Weghorst.

Den hollandske angrebsprofil er nemlig blevet smittet med coronavirus og er derfor ude det kommende stykke tid, hvor han sidder isoleret.

Wolfsburg oplyser, at Weghorst fik symptomer søndag morgen, og at en test derefter viste et positivt resultat. Alle andre test af spillere, trænere og resten af staben viste ingen tegn på coronasmitte.

Wout Weghorst har hidtil scoret fire kasser i denne sæson.


Af Martin Schmidt
Mandag 29. november