Luk

Wolfsburg snupper endnu en Nmecha i City

| Bundesliga | 0 kommentarer

Infoboks

Leicester - Manchester City
Community Shield (07/08)
bet365 6,50 4,33 1,50

Wolfsburg har skrevet kontrakt med 20-årige Felix Nmecha, der kommer til fra Manchester City – nøjagtig som hans storebror gjorde i sidste uge.

I fredags præsenterede Wolfsburg den tyske angriber Lukas Nmecha, og nu er hans lillebror også på plads i Bundesliga-klubben.

Onsdag oplyser Wolfsburg, at man har skrevet kontrakt med Felix Nmecha frem til sommeren 2024.

Både Lukas og Felix kommer til fra Manchester City, men mens førstnævnte er blevet købt fri for angiveligt 60 millioner kroner, skifter lillebror Felix transferfrit.

- Felix er en spiller, som passer perfekt til vores ønsker. Han er ung, har et kæmpe talent, er villig til at lære og præstere, og så er han en holdspiller. 

- Han kan nu tage det næste skridt i sin udvikling, og vi vil støtte ham, så han får succes i Wolfsburg, siger sportsdirektør Marcel Schäfer.

Mens 22-årige Lukas Nmecha primært er angriber, slår to år yngre Felix Nmecha sine folder en smule længere tilbage på den offensive midtbane.


Af Martin Schmidt
Fredag 23. juli